How to: Sådan kan din julegaveindpakning spare miljøet for 77.500 ton vand

Mange prøver at skrue ned for gaveræset og købe kvalitet over kvantitet, men glemmer gavepapiret. Hver jul bruger vi danskere 825 ton gavepapir, som ofte ryger direkte i skraldespanden. Ret fjollet, når alternativerne både er nemme, flotte og mere miljøvenlige. Her er tre alternative bud.

Julen er altid den mest voldsomme højtid

Som en løssluppen festoriginal kommer julen rullende år efter år. Ikke på nogen diskret og nedtonet facon. Snarere tværtimod. Den er aldeles altomsiggribende, fyldende og larmende.