Frederik Weiss-Christensen med studenterhue og og roligan-antræk. Foto: Privat

Studenterdrømme: “Det handler om at gøre sit bedste og gøre sig umage”

Heartbeats har talt med nogle af sommerens nyudklækkede studenter. Hvad drømmer ungdommen om, og hvad er de bange for i den verden, vi lever i? Mød Frederik Weiss-Christensen fra Niels Steensens Gymnasium, der synes, at snakken om forventningspres er lidt overdrevet, drømmer om at blive sæsonkortholder i Chelsea, og som godt kunne ønske sig, at tonen på sociale medier forandrede sig.

Du er lige blevet student, og verden ligger for dine fødder. Hvad drømmer du om?

Ja, det er jo et spørgsmål, som jeg allerede har fået mange gange af bedsteforældre og mostre og tanter, haha. Men jeg vil gerne forfølge det, som jeg synes er sjovt og blive ved med at lære. Det behøver bare ikke lige være oldtidskundskab. Først og fremmest elsker jeg sport. Jeg har faktisk også arbejdet som stadionspeaker nede på Frederiksberg Stadion og som badmintontræner. Jeg kunne godt tænke mig at prøve forskellige ting inden for sport. Jeg er meget fascineret af cykelsporten for eksempel. Og så har jeg altid syntes, at historie var spændende. 

Er det et irriterende spørgsmål det der med, hvad man drømmer om? 

Ja. Man kan sige, at nu har jeg gået og glædet mig til sommerferie, men det er ikke ferie som sådan, for den slutter jo ikke. Det er nok ikke helt gået op for mig endnu. Men jeg bliver jo nødt til at tage stilling til, hvornår jeg skal begynde igen, hvad jeg skal begynde på, hvad der er interessant, og ja, hvad jeg drømmer om.

Har du gjort det? Taget stilling til de ting?

Jeg har snakket med formanden nede i badmintonklubben og sagt, at jeg gerne vil fortsætte med at undervise dernede. Og så vil jeg gerne søge et job som lærervikar. Men det helt store, jeg godt kunne tænke mig, er at komme en sæson på ski. Jeg ved ikke helt på hvilken måde endnu. Jeg kender en, der var i Val Thorens, hvor de arbejdede på restauranter og barer om aftenen og stod på ski hele eftermiddagen. Det lyder fantastisk. 

Er der noget, du bekymrer dig for? 

Ja, det må man sige. Jeg hører tit det her med, at det er nu, vi er unge, og det er nu, vi skal nyde det. Folk siger, at jeg skal nyde sommeren, og at det er den bedste tid i mit liv. Så jeg kan godt blive bekymret for, at jeg ikke nyder det nok. At jeg ikke får det maksimale ud af det, og at jeg senere vil kigge tilbage og tænke, at jeg kunne have gjort mere.

Er du bange for at føle, at det ikke er det? At det måske bare bliver sådan lidt… semi?

Ja, at det bliver et antiklimaks. Men jeg har det lidt sådan, at hvis jeg bare giver mig selv fuldt ud og investerer i fællesskaberne, oplevelserne og tager initiativ, er det egentlig fint nok for mig. For så kan jeg kigge tilbage og sige, at jeg gjorde det så godt, jeg kunne, og jeg fik det maksimale ud af det. 

Foto: Privat

Er der noget, du kunne ønske, der forandrede sig i den verden, vi lever i?

Med det samme tænker jeg på alle de store emner som fred i verden og hungersnød. Men hvis jeg skal tænke på noget i ungdomskulturen, så er det, at jeg synes, den godt kan være lidt fjendtlig engang imellem. Måden, man snakker til hinanden på, og hvordan man møder folk, man ikke kender. Den tilgang, ville jeg ønske, forandrede sig. Måden man snakker til hinanden på. Især på sociale medier, synes jeg, der er en virkelig hård og nedladende tone overfor andre mennesker. Man skal vise, at man er ligeglad med, hvad andre tænker, og at man kan tage pis på alt. Det er ærgerligt.

Hvornår og hvordan oplever du det?

Ja, altså på sociale medier, men det er ikke kun ungdommen. Hvis jeg sidder og ser politikere debattere, synes jeg, det er irriterende, at de tit har den tilgang, at rakker hinanden ned i stedet for at fortælle, hvad det er, de selv gerne vil sige. 

Hvad synes du, at min generation og dem, der er ældre, skal blive bedre til?

Jeg synes tit, at man hører den der svada om pres og forventninger. Eksempelvis i går, da jeg var til min lillebrors dimission i niende klasse, der snakkede lærerne og forældrene meget om det, at det er sådan, det er. Jeg tror bare, at man skal have den der mentalitet med, at det er, hvad man gør det til, og det handler om at gøre sit bedste og gøre sig umage i stedet for. Det bliver lidt en kliché, men det er jo ikke tallet, det handler om. 

Føler du, at der bliver snakket meget om resultater?

Jeg tror i hvert fald, at måden, man snakker om det på, gør det til et problem. Fordi når man hele tiden snakker om pres og forventninger, så bliver det bare sådan en ‘go to’. Det giver en undskyldning og en mulighed for at tappe ud. Man kan altid sige: “Jeg har været totalt stresset over det her pres og alle de her forventninger.” Den bliver lidt gratis på en måde. 

Hvad gør du selv for at gøre verden til et bedre sted?

Jeg tror, at hvis man skal ændre en kultur, så handler det om at ‘lead by example’. Altså, hvis man gerne vil udbrede en kultur, så handler det om at selv udøve den, så jeg tror, at jeg vil bare selv ville være hensynsfuld og opfordre andre til også at være det. 

Hvad skal der ske resten af året? 

Udover at komme på ski har jeg en anden drøm, der er lidt mere tricky. Men jeg kunne godt tænke mig at flytte til London og bare leve for et minimum. Det gjorde min mor, da hun var ung sammen med en veninde. De boede de mest primitive steder og spiste forfærdelig mad, men jeg synes, det lyder fantastisk. Det her med at bygge noget op og starte fra bunden. Men jeg bliver nok træt af det, når jeg har spist dårlig mad i et par uger. Og så drømmer jeg om at blive sæsonkortholder i min yndlingsfodboldklub, Chelsea.

Footer graphics