Ugens gæst i ‘Vi taler om musik’ er Benny Bee, som er medstifter af Le Fix – en kunst- og designgruppe, tøjmærke, tattooshop og meget andet.
Le Fix er fyldt 20 år i år, og Benny Bee føler sig lidt gammel, selvom han faktisk slet ikke er det. Kontorstolen flytter sig lige så ofte, som S-toget kører, og der er måske en sammenhæng? Vi taler om hans malerier, og hvem der har inspireret ham, og den kontrast som han ser i rugbrød, en knækket nøgle og i hans hjerte. Og så chokerer han både vært Uffe og lydmand René ved at fortælle decideret breaking news om graffitiens historie, som faktisk slet ikke kommer fra New York.
- Opto – 04.34 a.m
- Bichi – Layers Of Generation Without Number
- Kraftwerk – Computer Love
- Coldplay – Talk
- Visage – Fade To Grey
- Ian Brown – Billie Jean (Cover)
- Pellarin feat. Sean Francis and Mr. Dibbs – Fashion
- Underworld – Born Slippy
- Q Lazzarus – Goodbye Horses