Den mest kasserede frugt i Danmark er bananen. Der bliver kasseret op mod 40.000 af om dagen. Det sker primært på grund af skønhedsfejl, der får forbrugerne til at fravælge bananerne ude i supermarkederne.

Dette spild fik i 2017 Christian Cordius til at se efter muligheder for, hvordan spildet kunne bekæmpes, hvilket førte til grundlæggelsen af fødevarevirksomheden Banana Copenhagen.

”Efter jeg havde været på udveksling på Hawaii, opdagede jeg det her med, at der var virksomheder, som brugte alternative ressourcer til at lave vante produkter. Altså lave en is ud af bananer fremfor mælk. Så Bananas eksistens startede ud fra den her idé om at bruge andre ressourcer til at lave et kvalitetsprodukt, som var lidt mere bæredygtigt og plantebaseret.”

Men visionen om at bruge kasserede råvarer til fødevareprodukter er lettere sagt end gjort, for i Danmark er der strenge love omkring håndteringen af overskudsvarer.

”Hvorfor skal vi smide det her ud og bruge ressourcer på at smide det ud, når vi faktisk kan få noget godt ud af det? Det var svært for os og mig i starten af finde frem til et loophole, hvor jeg kunne afhente de her bananer, for man må heller ikke donere frugt eller overskud i Danmark,” siger Cordius, der endte med at få en aftale i hus med Coop, hvor Banana kunne betale et symbolsk beløb i bytte for Coops kasserede bananer.

Emballage er bæredygtigt

Grane Maaløe fra Arla Foods kan nikke genkendende til udfordringerne omkring lovgivning ved fødevarer. Arla vil nemlig gerne blive mere bæredygtige i deres brug af fødevareemballage, men lovgivningen om fødevarekontakt skaber benspænd for innovationen.

Arla har midlertidigt forsøgt at erstatte plastemballage med andre og lettere genanvendelige materialer, men har svært ved at finde et materiale, der evner det samme som plastik.

”Det er jo bæredygtigt at bruge emballage i den forstand, at det hindrer madspild. Når nu vi har besluttet os for, at det er den her måde, vi vil købe vores ting ind på, og vi vil have dem friske, og vi vil have dem året rundt. Mange produkter går til, hvis de bliver udtørrede, eller hvis de ikke kan tåle ilt, så går de hen og bliver harske og får dårlig smag,” fortæller Grane Maaløe og nævner at glas og stål begge kunne være alternativer, der dog er tunge og vil give andre udfordringer.

Problemet er ifølge Maaløe, at plastikemballagen ikke bliver håndteret til sit fulde potentiale efter brug. Dette skyldes blandt andet lovgivningen angående håndtering af fødevareemballage, der ikke må være lavet af genbrugt plastik. Han ser dog en fremtid, hvor der bliver eksperimenteret mere med graden af genbrugt materiale til fødevarekontakt, og drømmer om en større standardisering af fødevareemballage.

Selvom der kan og skal stilles krav til forbrugerne om, at de skal være mere kritiske overfor, hvad de putter i indkøbsvognen, mener Grane Maaløe, at det også er virksomhedernes ansvar at gøre det økonomisk tilgængeligt for forbrugerne at vælge bæredygtigt.

”Virksomheder skal jo tage ansvar. Store virksomheder har et stort ansvar og skal gå forrest. Der er en grænse for, hvor meget man kan hæve prisen. Kommer man over den grænse, så dur det jo ikke. Det skal også være økonomisk bæredygtigt, når vi taler bæredygtighed.”

Hør mere om de bæredygtige muligheder Christian Cordius og Grane Maaløe ser for fødevarebranchen, og om de fastsiddende låg på mælkekartonen egentlig gør en forskel, i denne episode af ’Den grønne elevator’.