Hvis man får at vide, at man er dum, har man en tendens til at blive i tvivl. Er jeg det? Hvis man får det at vide nok gange, begynder man at tro på det. Og nogle gange i en sådan grad, at man tror, at andre, der er ligner én, også er dumme.
På den måde skaber man uforvarende en cirkel af undertrykkelse, og det kalder man internaliseret undertrykkelse. Det er det, dagens afsnit af Stonewall Sessions handler om.
Til at gøre os klogere på begrebet, og hvordan det kommer til udtryk ude i den virkelige verden har moderator Meltem Isabel Yildirim fået selskab af Pardis Pourahmad, Yaqub Abdirahman og Mai Sakamoto, der hver især har oplevet undertrykkelse både indefra og udefra.
“Når man lever i et kapitalistisk regime, er der et hierarki i kroppe og race: Hvilke kroppe er smukkest, og hvilke er mindre smukke eller mindre værdifulde? Som østasiat er jeg opvokset med reklamer, der var fyldt med hvide mennesker, og det er bare vildt mærkeligt,” siger Mai Sakamoto.
“Det sidder så dybt i mig, at jeg ikke er smuk, eller at min gruppe ikke er smuk. Det er en ting, jeg prøver at aflære mig selv hver dag.”
I samtalen fortæller Yaqub Abdirahman også om, at han forsøger at aflære sig sin internaliserede følelse af, at han skal præsentere sig på en måde, der er spiselig for majoriteten i samfundet. Noget, der strider imod hans person og identitet.
“Jeg lærte tidligt, at mit liv er mindre værd. Når man kommer fra et flygtningeland, antager man, at man er uønsket, fordi det land, man kommer til, er blevet pålagt at tage flygtninge. Ikke fordi man selv har dårligt selvværd, men fordi samfundet behandler dig sådan. Hvis man ikke får lov til at definere sig selv, så bliver man defineret af majoriteten,” siger Yaqub Abdirahman.
I samtalen bliver begreberne ‘majoritet’ og ‘minoritet’ også vendt på hovedet af Pardis Pourahmad, der introducerer ‘den globale majoritet’ som en mere passende term for dem, der ofte kategoriseres som minoriteter herhjemme.
Det centrale spørgsmål til denne Stonewall Session er, hvordan man som undertrykt gruppe undgår at reproducere de undertrykkelser, man selv er blevet udsat for. Svaret ligger ifølge panelet blandt andet i fællesskabet og den åbne dialog.
Der er et stykke vej endnu. Men dagens panel-samtale er et oplagt sted at starte. God lytning!
Panelet
Pardis Pourahmad er community auntie, aktivist, healer, heks og akupunktør på verdensplan, men har sin base i København i klinikken på Gartnergade, hvorfra hun underviser og leder. Derudover er Pourahmad tidligere ejer af Kimia, en klub og platform for womxn, LGBTQ+ og den globale majoritet (BIPOCS).
Yaqub Abdirahman er statskundskaber med en specialisering inden for international politisk økonomi og bestyrelsesmedlem i DIH (Danmarks Intersektionelle Højskole). I de senere år har han/de på forskellige måder prøvet at skabe et større overlap i- og imellem sine forskellige intersektioner, som en Afrikansk queer person med en muslimsk baggrund. Det sker både formelt i form af organisatorisk arbejde og mindre formelt i sociale omgangskredse.
Mai Sakamoto er japansk/dansk modedesigner, som arbejder med at udforske, hvordan vi kan skabe en kærlig og harmonisk relation til genstande, naturen og mennesker. Hun har været tilknyttet diverse fællesskaber blandt andet i Tokyo, Berlin og herhjemme.
