De fleste har formentlig oplevet at høre en sang eller se en film og tænke ‘det er præcis sådan, jeg har det’. Mærket, hvordan ens følelser, som virker så unikke, kan være helt normale – og har fundet ro i, at andre har haft det på samme måde.
Men hvordan påvirker det ens syn på sig selv, hvis man mangler nogen at spejle sig i? Og hvad betyder popkulturen for ens egen identitetsdannelse?
Det diskuterer panelet i dagens afsnit af Stonewall Sessions.
Panelet består af Marek Azoulay, Elias Sadaq, Brynhildr og QUIM og modereres af Elijah Kashmir Ali.
For QUIM er der ingen tvivl om, at en person som Queen-forsanger Freddie Mercury, der var åbent biseksuel, har betydet meget for ham, selv da QUIM var helt ung.
“Jeg er den ældste i panelet og er vokset op uden internet. Jeg har ikke haft adgang til noget andet end det, der blev vist i fjernsynet eller spillet i radioen. Jeg kan huske at have set Freddie Mercury støvsuge et værelse iført dametøj, mens han råbte “I want to break free”. Jeg var måske fem år gammel, men jeg vidste, at det var mig,” fortæller QUIM.
“Du er gay, muslim, brun”
De fem medvirkende taler om, hvordan popkulturen kan få én til at føle, at man skal passe ind. På godt og på ondt. Popkulturen kan nemlig både skabe et fællesskab, man gerne vil være en del af, men også sætte folk i kasser, de ikke nødvendigvis ser dem selv i.
“Den måde, popkultur har influeret mig på, er, at jeg bare gerne vil relatere til flest mulige mennesker. Noget, der vækker genklang i alle,” siger Elias Sadaq og tilføjer, at han ofte selv bliver forsøgt puttet i “minoritetskasser”.
“Når jeg selv er ude og optræde, oplever jeg, at folk meget gerne vil afgrænse mig i identitetspolitiske kasser. Så skal det være sådan noget, “okay, du er gay, muslim, brun.”
Brynhildr, der beskriver sig selv som ‘draq artist’, oplever at skulle manøvrere ind i forskellige verdener for at passe bedst muligt ind.
“Jeg kan træde ind i tre forskellige verdener. Jeg har en draq-karakter, jeg kan tage på mig, så de heteroseksuelle også ser mig som en klovn. Som en joke. Jeg kan iføre mig joggingtøj eller et eller andet lidt mere afslappet, så jeg passerer som en cismand og har alle de privilegier, jeg er opdraget ind i, og så er der min egen verden, som er den ikke-binære transverden,” siger Brynhyldr.
“Forskellen er ekstrem. Folk bliver ikke intimideret af draq, fordi de måske har set det i RuPaul. Men når jeg bare er mig selv og ikke i fuld makeup, men måske en skøn farverig heldragt eller et lille smokey eye eller en kort kjole, så er det en verden, hvor de simpelthen ser mig død frem for levende.”
Har du begrænset dig?
“Nej, jeg ønsker ikke at assimilere. Period,” siger Brynhildr og bliver mødt af klapsalver, inden dagens Stonewall Session takker af.
Panelet
Elijah Kashmir Ali debuterede i 2019 som DJ og spiller toner af dancehall, kvindelige rappere og arab anthems. Derudover er Elijah også personen bag queer-festkonceptet EURYDICE. Elijah modererer talken.
Marek Azoulay er aktivist, debattør og frivillig ildsjæl, der kæmper for at bygge broer mellem fællesskaber gennem dialog.
Elias Sadaq er dansk-marrokansk digter og dramatiker. I 2019 debuterede Elias med sin selvudgivne digitale digtsamling ‘GADESTREGER’, der fokuserer på oplevelsen af kærlighed som homoseksuel, muslimsk og minoritetsetnisk mand.
Brynhildr beskriver sig selv som Drag Artist, Queer Comedian, Candle-making Witch/Völva, Non-Binary, Trans Femme (she/her), Intersectional Feminist og bestyrelsesmedlem på Danmarks Intersektionelle Højskole. Brynhildr vil denne aften lave en performance.
QUIM er en dansk sanger, sangskriver, pianist og performer med et musikalsk univers forankret i poppen, men med en queer sensibilitet.
