Vi skal tale mere om queer kærlighed, og det kan kun gå for langsomt. For kun ved at tale om queer-kærlighed skabes der plads til den, mener den 28-årige journalist Felix Thorsen Katzenelson.
Gennem aliasset Doctor Love rådgiver han ugentligt blødende og fortvivlede hjerter i Politikens kærlighedsbrevkasse – og så lever han selv i et queer-parforhold.
Felix Thorsen Katzenelson er derfor særligt udvalgt som moderator til dette afsnit af ‘Stonewall Session’, hvor der tales om, hvordan vi giver kærligheden rum til at kunne artikuleres, blomstre og findes i alle former og afskygninger.
Hvordan ser queer-kærlighed anno 2021 ud? Hvordan giver vi den plads? Hvordan føles den? Hvem føler den? Hvordan finder man den? Og er den anderledes end den heteroseksuelle kærlighed?
”Kærlighed er allestedsværende, stor, eventyrlig, smertelig, genkendelig og uforståelig. Og hver gang jeg tænker, at der ikke er mere at sige om kærligheden, er der det alligevel. Det er som et uudtømmeligt kar – og det nye i det kar er queer kærlighed, for det er først nu, at den for alvor er blevet legitim. Det er queer-kærlighedens legitimitet, vi styrker, stedfæster og hylder under talken,” siger Felix Thorsen Katzenelson.
LYT OGSÅ TIL:
Imitationens kunst
På scenen med Felix Thorsen Katznelson er et debatpanel bestående af digter og dramatiker Elias Sadaq, journalist Eva Eistrup og digter Storm Lillevang. Fire forskellige (kærligheds)liv, men med fællestrækket at de alle identificerer sig som queer personer – en betegnelse, der er væsentlig for den kærlighedskyndige brevkasseredaktør.
”Selvom jeg har det fint med at identificere mig som en hvid cis-kønnet bøsse, har jeg egentlig altid bedre kunnet lide betegnelsen queer, da det er en åben kategori, hvor der er plads til mange identitetsmæssige nuancer, og derfor er der også plads til mig,” siger Felix Thorsen Katzenelson.
Plads er et af talkens nøgleord, og med panelets fortællinger og erfaringer håber Doctor Love at skabe et større og mere nuanceret portræt af queer-kærlighed.
”Jeg ser det som helt afgørende, at der kommer forskellige versioner af queer-parforholdet frem under talken, for selvom vi deler opfattelsen af os selv som queer, er der naturligvis ligeså mange versioner af kærligheden, som der er hjerter og kroppe, der bærer den – præcis som den heteroseksuelle kærlighed”, siger han.
Selvom man som queer-person har et anderledes eksistensvilkår end de heteronormative, kan man altså drage flere paralleller mellem den heteroseksuelle kærlighed og den queer-kærlighed, mener Felix Thorsen Katzenelson.
Den 28-årige journalist ser faktisk en tendens, hvor det moderne heteroseksuelle parforhold er begyndt at låne fra queer-miljøets forståelse af parforhold.
”I det klassiske binære mand/kvinde-parforhold har der længe været nogle låste og rammesættende forestillinger om, hvem der gør hvad, men sådan forholder det sig ikke med queer-forhold. Her skal man i langt højere grad lave sine egne spilleregler, og dét synes jeg at kunne se flere og flere heteroseksuelle begynde at imitere i deres forhold,” siger Felix Thorsen Katzenelson.
Imitationen er ifølge ham et udtryk for, at samtalen om queer-kærlighed er relevant for alle.
Teknologisk dating
Heteroseksuelles inspiration fra queer-personers kærligheds- og datingliv bliver særligt tydelig gennem det moderne datingslivs mest populære wingman, Tinder.
Ifølge Felix Thorsen Katzenelson har den location-baserede datingteknologi rødder i homo-dating, hvor et helt essentielt element har været, at queer-personer kunne træde ind på et safe space – både fysisk og teknologisk.
”Det er vigtigt at føle, at man er et sted med ligesindede – hvad end det så er en homo-bar, Amager Fælled eller Grindr,” siger Felix Thorsen Katzenelson, der selv har fundet sin kæreste ved hjælp af en dating-app.
Men trods en markant udvikling, når det kommer til omfavnelsen af ”afvigende” kønsudtryk og seksualitet, mener Felix Thorsen Katzenelson, at der hos mange queer-personer fortsat er en iboende frygt for udskamning, væmmelige kommentarer og vold, når det kommer til at udtrykke kærlighed og lidenskab.
”En undersøgelse, jeg har læst, viser at 50 procent af LGBTQ+-personer ikke har lyst til at tage deres partner i hånden på åben gade, fordi de er bange for, hvad der kan ske. Jeg kan også selv have svært ved at tage min mandlige kæreste i hånden i offentligheden,” siger han.
Trygge rammer
For historien er fuld af beretninger om undertrykkelse, vold og chikane mod queer-personer, hvorfor det, ifølge Felix Thorsen Katzenelson, er uundgåeligt ikke at frygte det en lille smule hver eneste dag.
“Jeg forestiller mig, at det er sammenligneligt med den frygt, som kan holde kvinder fra at gå alene hjem en mørk aften. Du kan måske godt rationalisere dig frem til, at risikoen for at manden bag dig rent faktisk er ondsindet – er meget lille, men selv verdens mindste risiko kan være paralyserende.”
Det er derfor yderst vigtigt at skabe trygge rammer for queer-personer, hvad end det er på en dating-app, på en homo-bar eller til en queer-venlig talk.
”Queer-fællesskaber er så vigtige, for i dem kan man være tryg. Ude i den store verden giver man måske 98 procent af sig selv, mens man i trygge rammer kan være sig selv 100 procent. To procent lyder måske ikke af meget, men man kan blive overrasket over, hvor frihedsskabende de i virkeligheden er,” lyder det fra Felix Thorsen Katzenelson, der håber, at talken kan facilitere et kærligt safe space.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️