Sofie er automatiktekniker: Spild af talent, mener hendes lærere

Eller vælg, hvor du vil lytte

Sofie er automatiktekniker: Spild af talent, mener hendes lærere

Eller vælg, hvor du vil lytte

Hun elskede at gå i skole og havde et af de højeste karaktergennemsnit. Derfor kom det som en overraskelse for mange, at Sofie ville tage en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet.

Sponsoreret af:
Annoncør-betalt indhold En del af serien:

Familiens blå får

Hvorfor er du blevet det, du er blevet? Og har du mødt modstand, da du traf de store valg om uddannelse og karrierevej?

Familiens Blå Får fortæller historierne om en række unge, der har fulgt deres drømme og valgt en erhvervsuddannelse inden for industrien – på trods af, at de faktisk havde evnerne til at gå den mere klassiske akademiske vej. Og på trods af, at de har måtte kæmpe mod forældre, omgangskreds, skolelærere eller andre, der har haft travlt med at mene, at de burde bruge deres evner bedre.

20-årige Sofie Nørremark Rasmussen kom ud ad folkeskolen med et højt snit og kunne sagtens havde fortsat videre i gymnasiet. Det burde hun bestemt også, mente hendes lærere. 

–  Jeg kan huske deres ansigtsudtryk. ”Nåh?! Det er da spild af potentiale”. Den sidder bare i mig. Jeg elskede at gå i skole, og jeg var god til det. Men at skulle det samme, jeg allerede havde gjort i 10 år, i tre år mere, havde jeg ikke lyst til,” siger Sofie Nørremark Rasmussen fra Lee udenfor Bjerringbro.

–  Folk var meget overraskede, fordi jeg havde så højt et snit. Det var helt ulogisk, især for mine lærere, at jeg ville tage en erhvervsuddannelse i stedet for at fortsætte på gymnasiet, når jeg nemt ville kunne klare det godt der, siger hun.  

Sofie fulgte sin drøm om at lave noget med hænderne og begyndte på en EUX, altså en erhvervsfaglig studentereksamen, hvor hun samtidig ville blive automatiktekniker. En uddannelse hun for nylig har afsluttet via praktik i Grundfos. 

– Jeg har aldrig været i tvivl om, det var den rigtige bane, jeg ramte. Det er megaspændende. Ingen dage er ens. Det er jo altid en ny ting ved maskinen, der går i stykker, eller en ny justering, der skal laves, så den kører bedre, siger Sofie Nørremark Rasmussen.

I dag har hun svært ved at forstå, at lærerne havde så travlt med at presse hende i en særlig retning.

I episoden medvirker også skoleleder Malene Nyenstad. På Hundested Skole er hun meget optaget af at sende et budskab om, at ingen uddannelser er finere end andre. 

Men da hendes egen søn, der kunne det periodiske system som 7-årig, ville uddanne sig til dessertkok, blev hun selv fanget i det uddannelsessnobberi, hun ellers er modstander af. Hun forsøgte nemlig at tale ham væk fra drømmen om at blive kok.

– Jeg stod til et arrangement og fortalte en masse forældre, hvor vigtigt det var at lytte til deres børns ønsker og behov og glemme deres egne ambitioner. Pludselig gik det op for mig, hvor hult det klingede, og hvor meget anderledes det jeg sagde var i forhold til, hvad jeg selv gjorde, siger Malene Nyenstad.

Du kan høre podcasten i toppen af denne artikel og på alle tilgængelige podcast-platforme.

Vært: Søren Kitaj
Producer: Sidsel Kaae Nørgaard

’Familiens Blå Får’ er sponsoreret af Hands-on-kampagnen. Bag Hands-on står DI, 3F Industri, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK.

Footer graphics