I denne weekend genopstår Huset i Magstrædes legendariske post-punk klub, Barbue, for en enkelt aften. Her står vores to kære værter, Klaus Lynggaard og Henrik Quietsch, for at vende vinyler til arrangementet. Men det skal, det ikke handle om!
I stedet skal det handle om bandet Cyklon Anticyklon, der består af medlemmerne Per Buhl Acs (guitar og vokal) og Tomas Ortved (trommer). De kommer nemlig og spiller en af deres meget sjældne koncerter. Og i den anledning er de blevet inviteret ind i det varme studie for at snakke om punk og gamle dage.
De to musikere spillede i hver deres punkorkester i 1980’erne, Per i No Knox og Tomas i Sods, der senere blev til Sort Sol. Hvilket af de to bands, der var det første danske punkband, er der sågar stor uenighed om:
“Jeg vil sige, det var No Knox. Det var ikke punk at øve, og de øvede jo ikke, så da vi øvede op til vores (Sods’, red.) første koncert, der havde No Knox endnu ikke øvet, så derfor var de det første punkband” lyder det fra Tomas Ortved.
Herefter bryder Per Buhl Acs ind: “Vi skriver 2022, og det er en ny forklaring, jeg ikke har hørt før. Og jeg bliver stadig antastet af folk, der gerne vil vide det,” og han fortsætter: “din historie, Tomas, om at vi ikke øvede, passer desværre heller ikke. Vi øvede fucking fem timer hver mandag.”
Forbered dig på både blød og hård punk, når de to værter sammen med Per og Tomas gennemgår playlisten, der har inspireret de to gæsters musikalske virke. Oplev punk-klubben Barbue for en aften på lørdag d. 04.06 kl. 21.30.
Playlisten til denne uges udsendelse
Cyklon Anti Cyklon: “It’s a Kangaroo” (feat. Liv Løvetand) (1991)
Bo Diddley: “Diddley Daddy” (1955)
Miles Davis: “Will O’ the Wisp” (1959)
Sun Ra and his Myth Science Arkestra: “Interplanetary Music” (1960)
The Shangri-Las: “I Can Never Go Home Anymore” (1965)
John Lennon/Plastic Ono Band: “Cold Turkey” (1969)
David Bowie: “The Supermen” (1970)
Lou Reed: “Caroline Says I” (1973)
Roxy Music: “A Song for Europe” (1973)
Brian Eno: “St. Elmo’s Fire” (1975)
Ramones: “Loudmouth” (1976)
The Damned: “New Rose” (1976)
Wire: “Three Girl Rhumba” (1977)
Stranglers: “No More Heroes” (1977)
The Residents: “Perfect Love” (1979)
Joy Division: ”She’s Lost Control” (1979)
Young Marble Giants: “The Taxi” (1980)
A Certain Ratio: “Lucinda” (1982)
Under For: “Form” (1984)
The Beatles: “Free as a Bird” (Lennon demo fra 1977, udsendt med The
Beatles, 1995)
CAC + IAOTF (Cyklon Anti Cyklon + In and Out the Flat): “God’s Skull”
(1986)
Støt ‘Rockhistorier’
De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.