– Jeg hørte en meget god definition på forskellen mellem punk og post-punk: Udtrykket i punk det er ”fuck you”, og udtrykket i post-punk det er ”I’m fucked”, lyder det fra Henrik Queitsch.
Han har nemlig forud for denne episode af Rockhistorier, sammen med sin trofaste medvært Klaus Lynggaard, valgt de 20 bedste sange fra britiske Joy Division og New Order, der mest af alt hører til ”I’m fucked”-genren.
Selvom Joy Division begyndte med et noget punket udtryk, bar bandets udvikling i både musikken og i privaten også præg af en vis sorg og desperation, der især blev understreget, da forsangeren Ian Curtis valgte at tage sit eget liv på karrierens højdepunkt en aften tilbage i maj 1980.
– Vreden i punk blev jo afløst af en helt anden form for melankoli og angst, beretter Klaus Lynggaard, der selv følte en vis lykke over, at de resterende bandmedlemmer valgte at fortsætte den musikalske melankoli under navnet New Order selv efter at have mistet deres forsanger.
Britisk post-punk på en villavej i Hørsholm
Første gang Joy Division åbenbarede sig for de to rockhistorikere var det i det engelske musikmagasin New Musical Express (NME), der havde forsangeren Ian Curtis på coveret allerede inden bandet udgav deres debutalbum.
Selvom ingen af de to rent faktisk havde hørt musikken, da de første gang læste om den i det britiske medie, var de ikke et sekund i tvivl om, at der her var tale om et godt band.
– NME kunne jo hype hvad som helst, og i de år der havde de tit ret, husker Klaus Lynggaard.
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at både Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard tydeligt husker den første gang de rent faktisk fik muligheden for at lytte til Joy Division, da deres debutalbum, Unknown Pleasures, så dagens lys tilbage i 1979.
Uafhængigt af hinanden var det nemlig på en villavej i Hørsholm hos deres fælles ven Klaus, der stadig boede hjemme hos sine forældre, de første gang satte nålen i rillen på den britiske post-punk.
– Jeg kan huske, at jeg var blown away. Jeg synes det var det bedste musik jeg nogensinde havde hørt, lyder dommen fra Henrik Queitsch.
– Det er sjovt, det har vi egentlig aldrig snakket om. Vi har begge to hørt Joy Division for første gang i det samme hus, tilføjer han grinende, inden de tager hul på dagens playliste, der selvfølgelig starter med sangen ’Disorder’, der også er åbningsnummeret på bandets debutplade.
”Først byggede de nogen op…”
– Og så rev de dem ned, udbryder Klaus Lynggard og Henrik Queitsch i kor.
De har nemlig fundet vej ind i playlistens anden fase, der sætter fokus på Joy Divisions tre tilbageværende medlemmer, Bernad Sumner, Peter Hook og Stephen Morris, der fortsatte den musikalske karriere under navnet New Order.
– Det var også sådan en måde den engelske presse opererede på. De skabte et navn, og så ødelagde de det, mener Klaus Lynggard, om de engelske musikmedier, der dengang klandrede New Order for bare at være Joy Division uden Ian Curtis.
De to værter var dog begge ret pjattede med New Orders debutalbum fra november 1981, der fik navnet Movement, og derfor pynter åbningsnummeret, ’Dreams Never End’ også denne episodes playliste.
Som bandets navn antyder, blev der også lagt an til en ny musikalsk orden, og det blev især understreget med tilføjelsen af Gillian Gilbert, der bag keyboardet gav musikken et mere elektronisk feel.
For bassisten Peter Hook, der i høj grad var definerende i både Joy Division og New Order, var det dog vigtigt ikke at give afkald på rocken.
– Peter Hook strittede jo imod hele vejen igennem. Han ville jo have de skulle være et rockband, beretter Klaus Lynggaard.
– Det er måske også det, der gør dem så enestående, Klaus. De laver en fuldstændig sømløs kombination af rock og dansemusik, mener Henrik Queitsch, og understreger sin pointe med bandets single ’Blue Monday’ fra 1983.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Spilleliste
Joy Division
”Disorder” (Unknown Pleasures, 1979)
“New Dawn Fades” (Unknown Pleasures, 1979)
”Transmission” (Single, 1979)
“Dead Souls” (Still, 1981; oprindelig eksklusiv fransk single, 1980)
”Love Will Tear Us Apart” (Single, 1980)
“These Days” (Single B-side, 1980)
“Decades” (Closer, 1981)
“Atmosphere” (Single, 1980)
“She’s Lost Control” (B-side, 1980)
New Order
“In a Lonely Place” (B-side til “Ceremony”, 1981)
“Dreams Never End” (Movement, 1981)
“Everything’s Gone Green” (Single, 1981)
“Blue Monday” (Single, 1983)
“Age of Consent” (Power, Corruption & Lies, 1983)
“The Perfect Kiss” (Low-Life 1985)
“Bizarre Love Triangle” (Brotherhood, 1986)
“True Faith” (Single, 1987)
“1963” (Single B-side,1987)
“Dream Attack” (Technique, 1989)
“Regret” (Republic, 1993)
