Costello var ikke bleg for at sige sin mening, og han rettede ofte sin kritik mod højreekstremistiske bevægelser. Eksempelvis på sangen ’Less Than Zero’ hvor han håner det engelske fascistpartis tidligere leder Oswald Mosley. Også I sangen ’Olivers Army’ bruger han sin store stemme til at komme med et politisk budskab. Denne gang til at kritisere den engelske koloniseringsmagt, for at hyre unge mænd fra arbejderklassen som soldater.
”Det er altid arbejderklassens drenge, der kommer til at betale prisen, når der er krig,” som Henrik Queitsch siger i denne episode.
’Olivers Army’ skulle gå hen og blive Costellos største hit, og vores to værter var til stede, og i øvrigt ellevilde, da han spillede den i 1978 på Roskilde Festival.
”Roskilde festival var stadigvæk et hippieforetagende, og det år var det helt store navn Bob Marley and The Wailers. Han (Costello) skulle spille søndag eftermiddag, og de smilede ikke én gang nogle af dem. Det var i øvrigt første gang de spillede ’Olivers Army’, det vidste vi så ikke dengang, men den fik sin debut på Roskilde. Det år der blev der ligesom indvarslet en ny epoke på Roskilde,” siger Klaus Lynggaard.
Hittet var med på albummet ’Armed Forces’ hvor Costello, med inspiration fra ABBA, forsøgte at gå i en mere poppet retning. En retning som skulle inspirere en helt ny subgenre- new wave-genren.
”Han ville gerne have et hit, og det ville pladeselskabet også. Han kunne faktisk godt lide ABBA og tænkte, hvordan er det lige ABBA skruer sådan et sammen? Og han havde hørt ‘Dancing Queen’, så han lavede en melodi der var sådan lidt ABBA-agtig,” siger Klaus Lynggaard.
Country og rootsrock
I denne episode taler de to værter også om Costellos 10. album ’King of America’ (1986), hvor Costello udforsker en mere country og rootsrock side af sin lyd. Denne gang dykker han ned i illusionen af den amerikanske drøm, og hvordan det i virkeligheden føles at opnå den.
”På den ene side er man jo benovet over, at det her er verdens stærkeste nation, men når man så kommer derover, så tænker man, hvorfor ligger der folk der dør af sult på gaden?,” siger Klaus Lynggaard.
Hør hvordan Elvis Costello gjorde sig både populær med sine legendariske værker og upopulær med sine racistiske kommentarer. Som på trods af undskyldninger er anset af mange som grunden til, at han for alvor aldrig nåede de samme højder i USA, som han gjorde hjemme i England.
Støt ‘Rockhistorier’
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Playliste:
- Elvis Costello: ”Less Than Zero” (1977)
- Elvis Costello: ”Alison” (1977)
- Elvis Costello: ”I’m Not Angry” (1977)
- Elvis Costello: “Watching the Detectives” (1977)
- “(I Don’t Want to Go to) Chelsea” (1978)
- “You Belong to Me” (1978)
- “Radio, Radio” (1978)
- “Oliver’s Army” (1979)
- “My Funny Valentine” (1979)
- “Accidents Will Happen” (1979)
- Elvis Costello: “New Amsterdam” (1980)
- “King Horse” (1980)
- “From a Whisper to a Scream” feat. Glenn Tilbrook (1981)
- “New Lace Sleeves” (1981)
- “You Little Fool” (1982)
- “Almost Blue” (1982)
- “Everyday I Write the Book” (1983)
- The Imposter: “Pills & Soap” (1983)
- “The Only Flame in Town” feat. Daryl Hall (1984)
- The Costello Show featuring the Attractions and Confederates: “Indoor Fireworks” (1986)
- The Costello Show featuring the Attractions and Confederates: “Brillant Mistake” (1986)
- “I Want You” (1986)
