Musikkarrieren påbegyndte hun allerede som barn, da hun sang gospel i New Bethel Baptist Church i Detroit, hvor hendes far, C.L. Franklin, var baptistpræst og prædikant. Han blev også omtalt som ‘The Million Dollar Voice’, et ry han opnåede i løbet af 1950’erne gennem sine opildnede prædikener.
Aretha indspillede sin første gospelplade, ‘Songs of Faith’, og tog på turné med farens omrejsende ‘Travelling Revival Show’, hvor hun blev venner med blandt andre soulsangeren Sam Cooke, som af mange af nutidens musikere og kritikere i dag anerkendes som en af grundlæggerne af soulmusikken og en af de vigtigste sangere i soulmusikkens historie.
Som 18 årig lod Aretha da også sin far forstå, at hun ville følge i Sam Cookes fodspor, og han hjalp hende med at få en pladekontrakt med det prestigesfyldte pladeselskab, Columbia Records, hvor hun formåede at udgive ni albums på syv år. Det lykkedes dem dog aldrig at finde den rigtige formel, og det var først i starten af 1967, at Aretha Franklin får sit gennembrud med sangen og lp’en af samme navn ‘I Never Loved a Man (The Way I Love You)’. Med dette gennembrud lykkedes det Aretha at udbrede soulgenren globalt.
Det er også i 1967, at hun udskifter Colombia Records med Atlantic Records, efter Columbia beslutter at opsige hendes kontrakt, og hun bliver rekrutteret af den legendariske producer Jerry Wexler. Det er også i årene med Wexler, at Aretha har sin storhedstid. Han forstod nemlig, at Aretha havde brug for frie tøjler til at vælge sit eget materiale.
“Der er rigtig mange sangere derude, som overgår hende i teknik, men der er ikke ret mange der overgår hende i sjæl,” siger Klaus Lynggard.
I 1968 udgav hun ‘Aretha Now’ og hendes på det tidspunkt fire lp’er for Atlantic blev solgt i millionvis af eksemplarer og singlerne røg til tops på hitlisterne verden over. Samtidig havner hun på forsiden af nyhedsmagasinet Time, i artiklen blev der tegnet et billede af en indelukket og tvær person, der foretrak at holde sig inde døre i sit palælignende hus i Detroit og kæderyge Kool foran fjernsynet. Efterfølgende valgte hun at lukke for pressen og undgik dybdeboende interviews.
“Da artiklen bliver publiceret, og hun læser om sig selv, lukker hun fuldkommen ned for sit privatliv,” Henrik Queitsch.
“Ja, hun bliver fremstillet lidt som et offer,” siger Klaus Lynggard.
Med sin musik formåede Aretha Franklin at blæse hele verden omkuld, heriblandt vores to værter, som i dette program spiller et udvalg af hendes bedste sange.
Spilleliste:
1. “I Never Loved a Man (The Way I Love You)” (1967)
2. “Respect” (1967)
3. “Do Right Woman, Do Right Man” (1967)
4. “(I Can’t Get No) Satisfaction” (1967)
5. “Night Life” (1967)
6. “Chain of Fools” (1967)
7. “(You Make Me Feel Like) A Natural Woman” (1967)
8. “I Say a Little Prayer” (1968)
9. “Think” (1968)
10. “Don’t Let Me Lose This Dream” – Live (1968)
11. “Crazy He Calls Me” (1969)
12. “The Weight” (1969)
13. “Let It Be” (1970)
14. “Spirit in the Dark” with The Dixie Flyers (1970)
15. “One Way Street” (1970)
16. “Don’t Play That Song (You Lied)” with The Dixie Flyers (1970)
17. “Dr. Feelgood” – Live (1971)
18. “Border Song (Holy Moses)” (1970)
19. “Rock Steady” (1971)
20. “Oh Me Oh My (I’m a Fool for You Baby)” (1971)
21. “Mary, Don’t You Weep” – Live at the New Temple Missionary Baptist Church with James Cleveland & The Southern California Community Choir (1972)
Støt Rockhistorier
Rockhistorier har lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.
