Kenneth Thordal

‘Rockhistorier’ med Kenneth Thordal:  ”Jeg havde tømmermænd og satte en CD på med Sebastian, og så begyndte jeg at tude” 

Foto: Søren Rønholt

‘Rockhistorier’ med Kenneth Thordal:  ”Jeg havde tømmermænd og satte en CD på med Sebastian, og så begyndte jeg at tude” 

Lyt med i dette afsnit af Rockhistorier, hvor værterne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch får besøg af musiker Kenneth Thordal. Igennem 20 nøje udvalgte sange fortæller han om, hvordan han kom ind i musikkens verden og hvilke sange, som har sat et særligt præg på hans liv.

En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

I studiet er der igen besøg af en gæst, Kenneth Thordal, der netop har udgivet sit 8. album ‘Stædigt Svævende’. Og hvis man er en trofast fan, så ved man måske allerede, at dette album er mere eksperimenterende end tidligere. 

I dette afsnit skal vi både høre om vulkanen, der inspirerede Kenneth til ny musik, om hans sorg efter at have mistet sin yngste datter, om hans første solokoncert – og om hvor fedt det kan være at høre dårlige vinylplader. Desuden afslører Kenneth Thordal mol- og dur-tricks, der måske, er hemmeligheden bag Davis Bowies originale musik.   

Corny, men pisse fedt

I dagens afsnit sker det næsten umulige. For ud over en playliste med både punk, DR Pigekoret og rock introducerer Kenneth Thordal et band for musikveteranerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch, som de aldrig har hørt om før. The Swingle Singers, som Kenneth hørte med sin far, da han var barn. 

– Selvom det er tæt på at være corny. Så synes jeg det er pisse fedt, indrømmer Kenneth Thordal. 

Ud over et corny stykke musik, præsenteres den danske kunstner Sebastian, som Kenneths musik er blevet sammenlignet med. Først forstod han ikke helt sammenligningen og tog det næsten som en fornærmelse. Men det ændrede sig på en ferietur i Frankrig.  

 Jeg havde tømmermænd, kørte rundt med et par store solbriller, satte en CD på med Sebastian, og så begyndte jeg at tude, siger Kenneth.

Han uddyber at selvom ”Ostesangen” af Sebastian ikke er hans favorit, så forstod han lige pludselig, hvorfor nogen synes, at deres musik minder om hinanden. 

En scary koncert 

Kenneth Thordal tænker stadig tilbage på en festival i Saltlageret i 1983. Hvor han gik glip af en legendarisk koncert med det australske post-punk-band The Birthday Party med Nick Cave som frontmand.

Man skal jo ikke ærgre sig over spildt mælk, men at spilde The Birthday Party, det kan man godt ærgre sig over, jeg er kæmpe Nick Cave fan, siger Kenneth Thordal.

De to værter Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch var til gengæld til stede til koncerten og fortæller:

– Det var faktisk scary. Han inviterede folk op på scenen og sparkede ud efter folk.

På trods af den aggressive attitude var koncerten en-‘det glemmer jeg aldrig’-oplevelse, siger de to værter.

Støt Rockhistorier

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Playlisten

1. Kenneth Thordal: “Samme supermarked” (Stædigt svævende, 2025) 

2. Gene Kelly: “I’m Singing in the Rain” (OST, 1952) 

3. DR-pigekoret: ”I Østen stiger solen op” (I Østen stiger solen op, 2005) 

4. Sweet: “Hell Raiser” (Single, 1973) 

5. T. Rex: “20th Century Boy” (Single, 1973) 

6. Kraftwerk: “Radioactivity” (Radio-Activity, 1975) 

7. David Bowie: “Ashes to Ashes” (Scary Monster [And Super Creeps], 1980) 

8. David Byrne/Brian Eno: “Help me Somebody” (My Life in the Bush of Ghosts, 1980) 

9. The Birthday Party: “Zoo Music Girl” (Prayers on Fire, 1981) 

10. Bauhaus: “The Passion of Lovers” (Mask, 1981) 

11. Nina Simone: “Suzanne” (To Love Somebody, 1969) 

12. The Swingle Singers: “J.S. Bach: ‘Largo’ (From the Harpsichord Concerto in F Minor)” (Going Baroque, 1964) 

13. Chet Baker: “My Funny Valentine” (Chet Baker Sings, 1956) 

14. Jimmy Scott: “Heaven” (Heaven, 1996) 

15. Sebastian: “Her er en sang” (Ulvehøjen, 1977) 

16. Las Nissen: “Trippin on New Year” (Big House, Second Floor EP, 2025) 

17. Low: “I Can Wait” (HEY WHAT, 2021) 

18. Marianne Faithfull: “As Tears Go By” (Negative Capability, 2018) 

19. Debbie Sings: “Godspeed” (Single, 2022) 

20. Kenneth Thordal: “Du tabte mit hjerte” (Stædigt svævende, 2025)

Find mere om
Footer graphics