I starten af 1970’erne bliver Danmark ramt af et af de mest bestialske drab, der er set i nyere dansk kriminalhistorie. Omkring 4 år senere sker endnu et meget brutalt drab – denne gang i Randers. En mand ved navn Claus Berggren bliver mistænkt, da det viser sig, at han har været i begge områder omkring gerningstidspunktet – både i København og i Randers.
Indicierne hober sig op og det tyder mere og mere på, at Claus Berggren er den mand, der med al sandsynlighed har begået de to drab. Spørgsmålet er nu om politiet kan bevise, det er ham, eller om Claus Berggren rent faktisk blot er en meget uheldig mand, der har befundet sig de forkerte steder på de helt forkerte tidspunkter?
Ugens True Crime anbefaling:
I denne uge anbefaler Martin Hylander dokumentarserien Most Evil på Dplay. Serien følger psykiateren Michael Stone fra Columbia University, når han går i sporene på de ondeste forbrydere. I serien belyses videnskabelige beviser for at forstå tankegangen bag nogle af de værste lystmordere og børnemishandlere. Martin har valgt denne serie, fordi den kan bidrage med et interessant perspektiv og forståelse for, hvad der foregår i hovedet på kriminelle personer, som f.eks. ‘Pigemorderen’.
Se serien lige her – husk du kan prøve Dplay 14 dage gratis!