Nikkie og Laila

‘Nikkie & Laila’: “Det er påske, og jeg hader det kolde bord!”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

‘Nikkie & Laila’: “Det er påske, og jeg hader det kolde bord!”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I den her uge vender Nikkie og Laila alt fra påsketraditioner, familiebesøg og det obligatoriske kolde bord, til pranks, skatteglæde og nyt reality, når de tager endnu en omgang hverdagsdrama under kærlig behandling.

Livsstil En del af serien:

Nikkie & Laila

Nikkie & Laila er podcasten, hvor real life møder hot takes.

Værterne Nikkie Niyibigira og Laila Aden Hjortshøj inviterer dig ind i deres liv og deres venskaber, med anekdoter fra både datingkaos og familie-life. De sætter ord på alt det, vi andre også går og tænker, men sjældent siger højt. Her er der plads til både gossip, ærlige samtaler om kærlighed, selvværd og grænser, og råd til, hvordan du spotter red (men også green) flags.

Nikkie & Laila er med andre ord din ugentlige dosis underholdning og girl talk — serveret i dit podcast feed hver fredag.

Podcasten er produceret af Heartbeats.

Påsken er landet, og det betyder som regel også påskefrokoster og familiebesøg. To ting, som dine værter og weekendsveninder Nikkie Niyibigira og Laila Aden Hjortshøj er klar til at give deres personlige take på. For dem kan selv konceptet “koldt bord” tilsyneladende sætte gang i de helt store armbevægelser.

– Jeg hader koldt bord! Oh my god, når jeg reminiscerer over det, kan jeg virklig mærke, hvor meget jeg hader det, udbryder Nikkie Niyibigira og tilføjer: Det er fint nok, at brødet er koldt, men jeg gider da ikke spise en kold fiskefilet!

Samtidig ramler påsken sammen med en anden traditionsrig dag. Dagen, hvor alle tror, de er komikere, nemlig den 1. april. Men hvad er egentlig en god prank, og hvornår bliver det bare pinligt?

– Min mor har en gang pranket mig. Hun sagde, at hun var gravid, men der tænkte jeg bare lidt: really mom? Du har voksne børn, så slap af, skraldgriner Laila Aden Hjortshøj.

Det er altså ikke alle jokes, der falder i lige god jord, og bestemt heller ikke alle, der er lige begejstrede for konceptet.

– Jeg er virkelig ikke god til at blive pranket, for jeg bliver bare pissesur. Hvorfor skal du spilde min tid på det der? griner Nikkie Niyibigira.

Dagens episode står dog ikke kun i påskens tegn, for en anden af sæsonens nervepirrende begivenheder skal også en tur under lup.

– Det er min yndlingstid på året. Det er nemlig nu, jeg skal have mine penge tilbage fra SKAT! udbryder Laila Aden Hjortshøj begejstret.

– Jeg er også altid sikker på, at der kommer penge tilbage, for når jeg kigger på min lønseddel, tænker jeg, at med den mængde penge, de tager, så skulle man næsten tro, at det var dem, der lavede halvdelen af mit arbejde, griner Nikkie Niyibigira.

Det sidste, Nikkie og Laila vender i dagens episode, er et nyt realityfænomen. Laila Aden Hjortshøj lå syg i sidste uge og havde derfor tid til at binge hele serien ‘Blue Therapy’, som i den grad gjorde indtryk.

– Det her er altså et af de fedeste realityprogrammer! For der er jo ikke noget bedre end at sidde som single og høre på par, der ikke kan finde ud af noget, fastslår Laila Aden Hjortshøj, imens hun griner.

– Ja, det er lidt ligesom, når man ser Luksusfælden, tilføjer Nikkie Niyibigira.

Den seneste episode af ‘Nikkie & Laila’ byder som altid på grin og fremragende selskab at gå på weekend med. Så hvis du er nysgerrig på, hvad de to nordjyder har af råd til påskens mange familiesammenkomster, eller du godt kunne tænke dig at høre, hvad de savner mest ved Nordens Paris, kan du lytte til Nikkie & Laila her.

Find mere om
Footer graphics