Stine Bramsen er vant til at stå på en scene. Men selv beskriver hun sig som et menneske, der helst vil være introvert 80 procent af tiden.
Så hvorfor har hun valgt et arbejdsliv, hvor hun både skal optræde, være synlig og begå sig i en branche, der kræver masser af social energi?
Det spørgsmål taler hun om med til astrolog Christine Jackson i denne episode af ’Hvad siger stjernerne?’, som dykker ned i Stine Bramsens fødselshoroskop.
Her finder hun en tydelig blanding af ild og vand: På den ene side en stærk drivkraft, passion og lyst til at skabe. På den anden side en stor sensitivitet og evne til at mærke både sig selv og andre.
– Jeg er meget sensitivt menneske og fornemmer rigtig mange ting. Jeg er stærk i følehorn, siger hun.
Stine fortæller også om at være blevet kendt som 18-årig og om det skjold, hun oplever, at hun har bygget op omkring sig som skytte. Men med alderen er noget begyndt at ændre sig. Hun går mindre op i, om alle kan lide hende og er blevet bedre til at stå ved den, hun selv er.
En del af det faldt sammen med at blive mor for Stine Bramsen.
– Jeg har taget nogle kvantespring i trediverne i forhold til at være tro mod, hvem jeg egentlig er – jeg kan jo ikke styre, hvad folk siger om mig.
Samtalen handler også om kontroltab, yoga og om at lære at give den mere bløde side af sig selv plads.
– Jeg begynder at se det som en del af mit arbejde faktisk af restituere og være blød – ligesom hvis du er et sportsmenneske, så har du brug for at restituere.
Du kan lytte til allerførste afsnit her, og du kan se hele afsnittet på YouTube.

