‘Hvad siger stjernerne?’: “I Nigeria er der ikke den her stemning omkring det. Der er meget mere løve-energi”

Foto: Kristina Pedersen

‘Hvad siger stjernerne?’: “I Nigeria er der ikke den her stemning omkring det. Der er meget mere løve-energi”

Musiker og tidligere P3-vært Camma Okotie er gæst i denne uges udgave af ‘Hvad siger stjernerne?’, hvor hun bliver klogere på sit hektiske liv.

Sponsoreret af:
Podcast En del af serien:

Hvad siger stjernerne?

Nu kan du komme helt tæt på nogle af Danmarks kendte ansigter gennem astrologiens verden.

Hver uge mødes astrolog Christine Jackson med én gæst og sammen dykker de ned i personlighed, opvækst og kærlighedsliv for at blive klogere på, hvad stjernerne har at sige om gæstens liv og deres drømme.

I denne uge er musiker, tidligere P3-vært og psykolog Camma Okotie, der besøger ‘Hvad siger stjernerne?’.

Hun er lidt nervøs.

– Life is happening at the moment, griner hun, da vært Christine Jackson fortæller hende, at hun skal til at trække orakelkort for at blive klogere på, hvad der sker i hendes liv i øjeblikket.

Hun trækker to kort, der er “én til én” korresponderende med det, hun går og tumler med, siger hun.

Hun lærer også, at hun har en cirka 50/50 fordeling af maskulin og feminin energi. Det betyder, at man er en person, der “kan rigtig meget”, men også kan have svært ved at vælge i livet – noget Camma kan genkende.

– Det er menneskeligt at komme ud af balance. Men jeg er blevet god til at komme tilbage igen, siger Camma Okotie.

Hun opdager også, at hun har sol og måne i samme stjernetegn: Løven.

– Månen er det, som repræsenterer følelserne, intuitionen og den umiddelbare måde at være i verden på – og så solen er det, man bruger livet på at vokse hen imod. Når de begge står i løven, betyder det, at de står i et slags bål, siger Christine Jackson.

Det betyder, at Camma Okotie med stor sandsynlighed har et behov for at shien og lade andre komme hen og få lidt af varmen, også.

– Løven bliver beskyldt for at være meget egocenteret, fordi de godt kan lide at stå på scenen. Men nogen skal jo gøre det og være den festlige, siger Christine Jackson.

Dét tror Camma Okotie, der er halv nigerianer, mener også, at det er en dansk ting.

– I Nigeria er der ikke den her stemning omkring det. Der er meget mere løve-energi. Men herhjemme har vi jo janteloven. Men alle vil jo gerne ses og værdsættes, siger hun.

Lyt til dagens afsnit af ‘Hvad siger stjernerne?’ og bliv klogere på Camma Okoties – og måske også dit eget – stjernetegn.

Footer graphics