Hør den nye podcast ‘Praksis’: Første afsnit om stress og perfekthedskultur

Eller vælg, hvor du vil lytte

Hør den nye podcast ‘Praksis’: Første afsnit om stress og perfekthedskultur

Eller vælg, hvor du vil lytte

I den nye podcast miniserie ‘Praksis’ diskuterer psykologstuderende fra terapihuset Avilius, hvad der
fylder hos deres unge klienter. I første afsnit dykker de unge terapeuter ned i stress og perfekthedskultur.

Sundhed & krop En del af serien:

Praksis

Der er mange forventninger til unge i dag – både fra samfundet, fra forældre og fra de unge selv. I 'Praksis' bliver du inviteret med ind i et rum fuld af refleksioner om hverdagens udfordringer, når samtalepartnere fra Avilius diskuterer, hvad der fylder hos deres klienter. I hvert afsnit inviterer vært Mathilde Bager to af sine medterapeuter ind til en samtale om en ny tematik.

Avilius er en terapipraksis, hvor psykologistuderende arbejder som terapeuter for andre unge.

Podcasten er produceret af Heartbeats.
Produktion: Johanne Feldthaus og Thomas Rosenberg Lehmann.

Der er mange forventninger til unge i dag – både fra samfundet, fra andre og fra de unge selv. I podcastserien ‘Praksis’ deler en række psykologistuderende, hvilke emner, der fylder hos de unge i deres terapirum. I hvert afsnit inviterer vært Mathilde Bager to af sine medterapeuter ind til en snak om en ny tematik. 

I dette afsnit dykker de ned i stress og den relation til den præstations- og perfekthedskultur, de ser i samfundet. Terapeuten Isak Høeg Wiemann er ikke i tvivl om, at de sociale medier spiller en stor rolle i tendensen til, at unge føler sig utilstrækkelige. 

“Man kan have en fredag aften alene derhjemme og egentlig have det pissehyggeligt og ligge og se en film. Og ligeså snart man så åbner sin instagram eller Facebook og ser, at folk er ude, som man egentlig troede man skulle blive inviteret til at tage ud med, så kan det ødelægge hele ens aften. Og det, der ellers var så hyggeligt før, det bliver fuldkommen påvirket af ikke at føle sig god nok,” siger han.  

I sine samtaler ser psykologstuderende Laura Vester også ofte, at det netop er den søndag, hvor klienterne ikke har nogen planer, som stresser dem mest, fordi de føler, de burde udrette noget. Og alle tre samtalepartnere kan nikke genkendende til, at unge har svært ved at sætte grænser, og de siger ja til en masse ting og aftaler, bare fordi de ‘burde’.  

Ensomhed og forventninger til mængden af venskaber  

Ud over de sociale aftaler og følelsen af at udrette noget, oplever Mathilde Bager også, at flere klienter bøvler med ensomhed, selvom de måske egentlig selv er tilfredse med mængden af deres sociale relationer.  

“Jeg har overraskende mange gange oplevet, at folk siger, at de føler sig ensomme, fordi de kun har én ven. Og så kan jeg spørge, om de har et behov for at ses med flere, hvor det så viser sig, at de faktisk er lidt introverte og bedst kan lide at lade op alene. Så det bliver en snak om, om de føler sig ensomme, eller om de bare antager, at andre mennesker ser dem som ensomme, fordi de så at sige “kun” har én ven,“ fortæller Laura Vester.  

Laura deler i podcasten en simpel skriveøvelse, som hun ofte bruger i samtalerummet, for at klienterne kan gøre sig fri af deres forestillinger om, hvad andre forventer af dem. 

“En fed øvelse er at få skrevet ned, hvad der er vigtigt og meningsfuldt for en. Hvad får mig til at få sommerfugle i maven? Hvis det er at spille basketball eller bare gå en tur i skoven, så er det ligesom det. Altså, vende det indad: Hvad synes jeg ville være virkelig fedt?” 

Lyt med i første afsnit af podcasten Praksis, hvor flere emner fra samtalerummet diskuteres og terapeuterne deler ud af deres personlige erfaringer og kommer med deres råd til, hvordan man kan tackle den nogen gange svære ungdommen.  

Footer graphics