Podcasten ‘Praksis’ om kærlighed, parforhold og sex: “Der er en idé om, at der er noget galt, hvis sex ikke er fantastisk hver gang” 

Eller vælg, hvor du vil lytte

Podcasten ‘Praksis’ om kærlighed, parforhold og sex: “Der er en idé om, at der er noget galt, hvis sex ikke er fantastisk hver gang” 

Eller vælg, hvor du vil lytte

I Praksis diskuterer psykologistuderende fra terapihuset Avilius, hvad der fylder hos deres unge klienter. I andet afsnit dykker de ned i kærlighed, sex og parforholdets uundgåelige op- og nedture.

Sundhed & krop En del af serien:

Praksis

Der er mange forventninger til unge i dag – både fra samfundet, fra forældre og fra de unge selv. I 'Praksis' bliver du inviteret med ind i et rum fuld af refleksioner om hverdagens udfordringer, når samtalepartnere fra Avilius diskuterer, hvad der fylder hos deres klienter. I hvert afsnit inviterer vært Mathilde Bager to af sine medterapeuter ind til en samtale om en ny tematik.

Avilius er en terapipraksis, hvor psykologistuderende arbejder som terapeuter for andre unge.

Podcasten er produceret af Heartbeats.
Produktion: Johanne Feldthaus og Thomas Rosenberg Lehmann.

Der er mange forventninger til unge i dag – både fra samfundet, fra andre og fra de unge selv. I podcastserien ‘Praksis’ deler en række psykologistuderende og samtalepartnere, hvilke emner, der fylder hos de unge inde i deres terapirum. I hvert afsnit inviterer vært Mathilde Bager to af sine medterapeuter ind til en snak om en ny tematik, de oplever i deres praksis. 

I dette afsnit dykker de tre terapeuter ned i kærlighed og seksualitet – og de forventninger, der knytter sig til. Terapeuten Malthe Bager oplever ofte, at klienter bekymrer sig for, om sexlivet med deres partner er “godt nok”. 

“Jeg tror, at mange føler – fordi seksualiteten er så fri – at folk har en idé om, at de skal optimere deres sexliv. Det er noget, jeg oplever fylder for folk, om parforhold er nydelsesfuldt nok, om noget andet ville være bedre, og hvordan de så finder ud af det. Der er en idé om, at de burde nyde mere, og at hvis det ikke er fantastisk hver gang, så er der noget galt med dem,” siger hun.  

For terapeut Signes Lyngholms klienter er der også ofte en frygt for at gå glip af noget seksuelt. 

“Når det sker, så taler vi om, hvor de her tanker opstår fra. Er det måske noget, vi er blevet fortalt af vores venner eller kulturen, at vi skal prøve sindssygt meget seksuelt for at have levet livet til fulde?” 

Vi bliver konfronteret med os selv i parforholdet 

Uanset om de unge klienter er i et parforhold eller ej, så bliver tidligere eller nuværende parforhold ofte nævnt under samtalerne. Det er nemlig i de relationer, hvor personlige udfordringer kommer tydeligst til udtryk, og hvor der ofte kan trækkes tråde til mønstre fra tidligere i livet. 

“Parforholdet er jo bare det sted, hvor man virkelig kan blive konfronteret med sorg og traumer og sin egen personlighed. Det er det perfekte udforskningssted, og det er nok derfor, det ofte er et tema i samtalen med vores klienter, fordi det er der, vi i allerhøjeste grad bliver konfronteret med os selv,” fortæller Signe. 

Mathilde Bager stemmer i og tilføjer, at det som oftest er i samtalen om seksuelle eller romantiske relationer, at det går op for klienterne, at de har tidligere erfaringer med deres specifikke måder at handle og kommunikere på i relationer. 

“Hvis man har nogle udfordringer – som vi jo alle sammen har – så kan man næsten være sikker på, at det kommer på banen i den relation. Det er også derfor, at det kan være hårdt arbejde at være i et forhold,” siger hun.  

Lyt med i andet afsnit af podcasten Praksis, hvor terapeuterne Mathilde Bager, Signe Lyngholm og Malthe Rask Jepsen diskuterer flere emner fra samtalerummet, deler ud af deres personlige erfaringer og kommer med deres råd til, hvordan man kan tackle den nogle gange svære ungdom.  

Footer graphics