Hvordan er det er at være kvinde og arbejde i et fag, der traditionelt er besat af mænd? Dagens gæster er Natasha Brock, der er stand up-komiker. Hun er i de senere år i højere grad begyndt at tale om emner som menstruation i sin stand-up, fordi hun ikke så nogen gøre det fra et kvindeligt perspektiv.
Podcastens anden gæst er Mette Schak Dahlmann, der også er kendt som ‘Murer-Mette’. Hun arbejder for ligestilling, særligt i byggebranchen, hvor hun blandt andet har fået indført seperat omklædning i skurvogne. Sammen med Fallulah taler de om, hvad man oplever som kvinde i de fag, hvor man er i undertal. Hvordan sikrer vi os, at flere unge piger tør springe ud i lige det, de har lyst til? Og hvorfor det er vigtigt at føle sig repræsenteret?