Denne gang skal det handle om et af de emner, der har fyldt meget i den offentlige debat de senere år: Køn. Vi er blevet præsenteret for en masse betegnelser, der for mange er helt nyt territorium. Hvordan navigerer vi, uden at såre andre, og hvordan sikrer vi, at alle føler sig imødekommet og forstået i deres køn og identitet?
Fallulahs gæster er Lasse Brogaard og Katrine Blauenfeldt. Lasse Brogaard lever blandt andet af at vise make-up tutorials på sin Instagram og YouTube og har gået med make-up, siden han var teenager. Hvis det stod til ham, behøvede vi slet ikke tale om køn, men om at folk bare skal have have lov til at være, hvem de er, uanset hvilket køn de har.
Katrine Blauenfeldt har som aktivist og debattør beskæftiget sig med kønsdebatten og mener, at ungdommen – og dermed samfundet – er på vej mod et mere inkluderende sted.