Ikea og Flying Tiger Copenhagen har begge skabt international succes ved at levere billige varer til masserne, men hvordan hænger deres forretningsmodel sammen med store klimaambitioner? Det undersøger Ane Cortzen i denne episode af ’Den Grønne Elevator’.
I 1988 åbnede den første forretning i den kæde, som senere skulle få navnet Flying Tiger Copenhagen. I dag er antallet af butikker vokset til mere end 900 styks fordelt på 36 lande, og der findes vel nærmest ikke en dansker, som ikke kender navnet eller konceptet. På den anden side af Øresund har Ikea langt tidligere og med endnu større effekt overtaget møbelmarkedet med deres saml-selv-design, som har gjort dem til fast inventar i hjem verden over. Det er lavpris hverdagsprodukter i store mængder, der har lagt fundamentet for begge forretninger.
Den tilgang har dog også længe været lig med de billigste materialer og en brug-og-smid-væk-kultur, der tapper hårdt på klodens ressourcer. Noget, som ifølge Director of Sustainability and Social responsibility hos Flying Tiger Copenhagen, Trine Pondal, har efterladt dem med et blakket ry, selvom tiderne også har ændret sig i butikskæden.
”Jeg ved, at de fleste danskere vil sige, at vi er en plastikvirksomhed. 18 procent af det, vi laver i dag, er lavet af plast. Jeg tror, at vi er på omkring 42 procent træ- og papirvarer. Så i virkeligheden er vi en træ- og papirbutik i dag, og ikke en plastbutik,” fortæller Trine Pondal, der mener, at netop materialerne er et af de områder, hvor produktionen generelt skal omlægges med flere organiske materialer.
”Jeg tror egentlig ikke, at de mængder af varer, som vi har i verden, er et problem. Men jeg synes egentlig allermest, at det er materialerne, de er lavet af, som er et kæmpe problem. Der er alt for meget plast i denne her verden. Der er alt for meget polyester. Det er et gigantisk problem, og vi kan ikke genanvende os ud af det. Det er en myte.”
Hos Ikea har man også igennem de seneste år været i gang med en grøn udvikling og har udtalte ambitioner om, at man i 2030 skal have et sortiment, der er 100 procent lavet af enten fornybare eller genanvendte materialer. Men intentioner og virkelighed hænger ikke altid sammen, når man som virksomhed prøver grønne tiltag af, fortæller Christian Mouroux Pedersen, der er Communication Manager hos Ikea Danmark.
”Vi valgte at udfase engangsplastikposer til vores skraldespande, fordi vi gerne ville gøre noget godt. Vi ville gerne sætte turbo på den omstilling om ikke at have engangsplast i vores sortiment. Problemet var, at vi ikke var så langt i vores innovation, at vi havde et alternativ i Danmark. Det havde vi i nogle af de andre lande, hvor det er lovligt at have genanvendelige affaldsposer. Det er ikke lovligt i Danmark, og det var en omsætning på cirka 20 millioner årligt, vi sagde fra, uden at have noget alternativ. Det var ikke noget, der blev mødt med glæde fra vores kunder,” siger han.
Kunderne og lovgivningen dikterer tempoet
Hos både Ikea og Flying Tiger Copenhagen har man langsigtede strategier og folk, der er dedikerede til at nedsætte klimaaftrykket, men for begge parter er der samtidig en konstant balance mellem forretning og klimahandling. For hæver man selv prisen og ændrer kernen i forretningen, så risikerer man at miste kunderne til konkurrenterne, og dermed miste kontrollen over udviklingen. Derfor forsøgte man tidligere hos Ikea at samarbejde med andre virksomheder om et retursystem på varer, så man på lige vilkår kunne hæve priserne i den grønne omstillings tegn.
”En af de ting, vi så kiggede på i Danmark, var at gå sammen med alle de andre detailhandlere, som også fører madrasser, for at sige ”skal vi prøve at gå sammen om at lave det her setup, så vi minimerer hinandens omkostninger og på den måde kan begynde at tilbyde, at forbrugerne kan komme tilbage med deres madrasser på en ansvarlig måde?”
Det er der ikke den store opbakning til, fordi det vil fordyre det produkt, de skal sælge.
“Vi vil også være nødt til at hæve priserne på de madrasser,” siger Christian Mouroux Pedersen. Han oplever også gentagne gange, hvordan det forsat er pris og ikke hverken holdbarhed eller genanvendelighed, som dikterer, hvad der sælger.
Men selvom Ikea ikke kommer til at ændre på deres dna eller visionen om at gøre design tilgængeligt for de mange, så kæmper de dog alligevel imod forbrugsfesten, forklarer Christian Mouroux Pedersen og fremhæver deres Black Friday-kampagne.
”Jeg synes faktisk, at vi har gjort, hvad vi kunne for en gang imellem at række hånden op i vejret og så sige: ”Hey, vi synes ikke, at I, kære forbrugere, skal hoppe med på det der blinde forbrugsræs.” Vi har blandt andet gjort det de sidste mange år, hvor vi har taget et aktivt standpunkt i løbet af Black Friday. Sidste år havde vi en kampagne, hvor vi satte priserne eksorbitant højt op med mere end 10 gange på nogle udvalgte produkter, for ligesom at have den der debat om, at det hele ikke behøver at være fast moving, hurtige produkter, køb, brug og smid væk,” siger han.
Hos Flying Tiger Copenhagen stemmer man i og efterspørger samtidig nogle rammer, der skaber lige vilkår og gør det nemmere for virksomhederne at gøre en forskel. For så længe, at man med få klik på nettet kan købe varer til ekstremt lave priser fra fjerntliggende lande uden at skulle forholde sig til klimapåvirkningen, så bliver det utroligt svært at ændre adfærden, mener Trine Pondal.
”Da jeg var ung i bæredygtighedsfaget, der havde jeg en stærk idé om, at det var kunderne, der kom til at ændre verden. Det tror jeg faktisk overhovedet ikke på længere. Jeg tror, det er lovgivning. Det er, at der kommer beskatning på de varer, som er meget lidt bæredygtige, så vi betaler en reel pris for det, vi køber. I virkeligheden er det et faktum, at ting er generelt for billige. Vi betaler ikke det, som det koster for verden at lave den vare. Det gør vi simpelthen ikke. Og det burde vi gøre. Det sekund, vi gør det, så kommer tingene til at ændre sig markant. Så kom nu med den CO2-beskatning.”
I episoden kan du også høre mere om, hvorfor det kan svare sig at sende et produkt verden rundt, før at det lander i en dansk butik, hvordan butikkerne ser ud om ti år, og hvordan det kan være et klimamæssigt problem at donere overskudsvarer til NGO’er og gode formål.
