“At sige det højt for sig selv, er en måde at manifestere nogle ting på”

Foto: Kristina Pedersen

“At sige det højt for sig selv, er en måde at manifestere nogle ting på”

I dagens afsnit af ‘112 for Venskaber’ kigger Maria Jencel og Ida-Sophia på både lytternes og deres egne drømme for 2025.

Livsstil En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.
Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

New year, new me. 

Sådan hører vi lettere klichéfyldt os selv eller vores venner sige hvert eneste år, og denne januar er ingen undtagelse. Endnu engang er årsskiftet motivation til at kigge nostalgisk tilbage på året, der er gået, for således at kunne kigge fremad med nye drømme og forhåbninger til det nye år. 

Det samme gør Maria Jencel og Ida-Sophia i dagens afsnit, hvor de også har opfordret lytterne til at dele deres mål og ønsker, så vi kan lade os inspirere af, hvad vi hver især går og drømmer om for 2025.

Et mere fredeligt år

Topscoreren blandt lytterens indsendte nytårfortsæt er drømmen om et nyt år med mere ro og nærvær, eksempelvis skriver en lytter, at hun vil huske at kigge mere op — i samme forbindelse drømmer Maria Jencel om et skærmfrit soveværelse og Ida-Sophia håber at 2025 bliver året, hvor hun endelig flytter ud af byen og får en have. 

Mange drømmer også om en positiv graviditetstest, at rejse mere, at blive gældfrie, at få en kæreste eller slippe af med helbredsmæssige problemer. Uanset hvad vi går og håber på, så lyder rådet fra Ida-Sophia: 

“Gå ind i dine noter, og skriv alt det ned, du godt kunne tænke dig. At sige det højt for sig selv, er en måde at manifestere nogle ting på og få det til at blive mere virkeligt.”

Vi håber i hvert fald, at alle jeres ønsker går i opfyldelse. Godt nytår.

Har du et venskabsdilemma, som du gerne vil have, at vi vender i podcasten, så skriv en mail til os på 112forvenskaber@heartbeats.dk

Find mere om
Footer graphics