‘112 for venskaber’: “Min roomie respekterer ikke en lukket dør”

Foto: Rita Kuhlmann

‘112 for venskaber’: “Min roomie respekterer ikke en lukket dør”

Hvad gør man, når man elsker sin roomie, men vedkommende ikke helt er med på hvor privatlivet i bofællesskabet starter og slutter? Det taler Ida-Sophia og Maria Jencel om i ugens afsnit af 112 for venskaber.

Livsstil En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.
Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

De fleste af os har formentlig prøvet at have en roomie, og de fleste af os har nok også prøvet at have en roomie, der var lidt anderledes end os selv, når det gælder socialt batteri og lyst til roomiehygge.

– Jeg synes jo ikke, det krævede noget af mig. For mig var det, at der var noget nærvær fra et andet menneske, måske også fordi jeg var en af dem, der havde lidt svært ved bare at være alene, fortæller Ida-Sophia om sin tid med roomies.

Men hvis man synes, det kan være lidt svært at få plads og rum til sig selv, når man bor med roomies, kan man gange problematikken op, når nogen i bofællesskabet får en kæreste. Netop det er en af tematikkerne for dagens lytter, der oplever, at hendes roomie og hans kæreste kan finde på at “kysse konstant, have privat kærestetid og halvbolle” inde på hendes værelse.

– Halvbolle? Altså, føj. Så ville jeg sige hallo styr jer! Det synes jeg, man er i sin allerbedste ret til overhovedet, siger Ida-Sophia

– Hvad ville du gøre, hvis mig og Pelle kom på besøg og vi sidder og snaver på sofaen, hvad ville du så gøre?, spørger Maria Jencel.

– Jeg tror, jeg ville skrige af grin, svarer Ida-Sophia.

Lyt med i denne uges ’112 For Venskaber’ og få Ida-Sophia og Maria Jencels refleksioner på, hvad de selv ville gøre, for at sætte grænser overfor en roomie, man i virkeligheden rigtig godt kan lide.

Hvis du selv har et venskabsdilemma kan du sende det til 112forvenskaber@heartbeats.dk.

Footer graphics