Maria Jencel og Ida-Sophia sætter sig foran mikrofonerne for første gang i år med en klar mission:
De skal klarlægge planen for 2026.
– Det første, man skal gøre, er at man skal sætte sine tre kerneværdier. Dem skal man tage afsæt i, når man svarer på spørgsmålene, indleder Maria Jencel og afslører, at de kerneværdier, hun har sat for 2026, er letsindighed, autencitet og nærvær.
Gennem afsnittet gennemgår Maria Jencel, hvordan netop disse tre ord går igen i alt, hvad hun ønsker for sig selv, sin familie og sit arbejdsliv i året, der kommer.
– Det er dejligt frit i år, konstaterer Ida-Sophia
– Det er MEGET mere frit i år, bekræfter Maria Jencel og fortsætter:
– Da jeg sad og læste svarerne fra sidste år, fik jeg lidt medlidenhed med mig selv over, hvor meget jeg har lagt på mine skuldre, og hvor bange jeg har været i mit liv. Men jeg blev også stolt af at se, hvor meget jeg har nået. Og så fik jeg bare en følelse af: “Nu har jeg nået det.”
– Nu skal der hygges!, siger Ida-Sophia opmuntrende til hende
Lyt med i dette afsnit for at høre meget mere om Maria Jencels tanker om det kommende år. Hvis du har et venskabsdilemma du gerne vil have med i podcasten, så skriv til 112forvenskaber@heartbeats.dk
