112 For Venskaber

‘112 for venskaber’: Hvilke sange har formet os som mennesker?

Foto: Kristina Pedersen

‘112 for venskaber’: Hvilke sange har formet os som mennesker?

I denne episode åbner Maria Jencel og Ida-Sophia op om de sange, der har været soundtracket til deres liv. Sange, som de forbinder med kærestesorger, ensomhed, ungdom og de øjeblikke, der har formet deres selvbillede.

Livsstil En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophias relation startede som et socialt eksperiment, og nu er de blevet gode venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i det rum, som nu er blevet et stærkt fælleskab blandt de to og jer, som lytter med.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

Da Maria Jencel stod på en parkeringsplads i Grækenland med et knust hjerte og en pakket kuffert, var der kun én ting, der kunne få hende igennem afskeden: Destiny’s Childs ‘Survivor’. På repeat.

I’m a survivor
I’m not gon’ give up
I’m not gon’ stop
I’m gon’ work harder
I’m a survivor
I’m gonna make it
I will survive
Keep on survivin’

– Jeg sad i taxaen mod lufthavnen med sangen i ørerne og følte mig som hovedpersonen i den mest dramatiske kærlighedsfilm, fniser Maria Jencel.

Hver gang sangen spiller tilfældigt i radioen eller i højttalerne på en café, rammes hun af en stærk nostalgisk følelse.

– Når jeg hører den igen efter så mange år, kan jeg stadig blive rørt, fortæller Maria Jencel.

– Ja, det er vildt, hvor stærke følelser sange kan være forbundet med, nikker Ida-Sophia.

For Ida-Sophia er det Medinas ‘Giv slip,’ der står som et musikalsk pejlemærke for hendes ungdom. Sangen blev et holdepunkt i en periode præget af depression og følelsen af ikke at kunne se enden af tunnelen.

– Når jeg hører den i dag, bliver jeg mindet om, at man godt kan komme videre og flytte sig fra et svært sted i livet. Det er en fed følelse, fortæller hun.

I anledning af Spotify Wrapped går de to værter igennem hinandens musikalbums og taler om, hvordan de har brugt forskellige sange til at deale med perioder i deres liv.

De beskriver også, hvordan musik og sangtekster har hjulpet dem med at forstå de følelser og tanker, der har rumsteret indeni, og hvordan sange stadig kan skyde dem tilbage til et bestemt øjeblik i livet på få sekunder.

Fra barndommens fascination af Krumme til deres første hjertesorg, livet alene på en græsk ø og tankerne om, hvilken sang der en dag skal spilles til deres begravelse.

Glæd jer til en personlig samtale om de sange, der har fulgt dem gennem livet – og om hvorfor musik ofte forstår os bedre, end vi forstår os selv.

Hvilke tanker de to veninder ellers gør sig om hinandens mest hørte sange og dertilhørende historier fra deres liv, kan du høre mere om i denne uges episode af ‘112 for venskaber’.

Footer graphics