112 For Venskaber

‘112 For Venskaber’: Hvis det kun er glansbilleder man forelsker sig i, er man nok ikke klar til at finde kærligheden

Foto: Kristina Pedersen

‘112 For Venskaber’: Hvis det kun er glansbilleder man forelsker sig i, er man nok ikke klar til at finde kærligheden

Dagens episode kan man godt kalde for lidt en dating special, for Maria Jencel og Ida Sophia tager med udgangspunkt i deres egne dating erfaring fat i lytternes dating dilemmaer.

Podcast En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophias relation startede som et socialt eksperiment, og nu er de blevet gode venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i det rum, som nu er blevet et stærkt fælleskab blandt de to og jer, som lytter med.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

Sommeren er lige op over os. For mange betyder det drinks i solen, måske endda med en date i hånden. Men dating er ikke altid en dans på roser og kan lede til en hel del dilemmaer.

Maria Jencel og Ida Sophia har derfor samlet nogle af alle de gode dating dilemmaer, som I fantastiske lyttere har sendt ind.

Et af de spørgsmål, som værterne og veninderne Maria Jencel og Ida Sophia dykker ned i, handler om, hvad man skal gøre, når man er forelsket i en semi-offentlig person, som ikke aner, at man eksisterer. Kan lytteren godt række ud til ham, selvom hun tænker, han er udenfor hendes liga?

– For det første skal hun glemme alt om liga-spørgsmålet, for det er der ikke noget, der hedder! Og det har i hvertfald ikke noget at gøre med, om man er en offentlig person eller ej, udbryder Ida Sophia. 

Hele ideen om den idealiserede offentlige person bliver vendt godt og grundigt af de to veninder, der faktisk også begge to må medgive, at de før er blevet betaget af et offentligt ansigt. 

– Jeg havde lige et par dage, hvor jeg var smaskforelsket i en skuespiller. Eller i virkeligheden var det nok den den rolle, han spillede. Så selvom et par dage ikke lyder af meget, så er det ret lang tid at være forelsket i en fiktiv person, fortæller Ida Sophia.

Også Maria Jencel kan nikke genkendende til forelskelsen i det offentlige ansigt, men til forskel fra Ida Sophia, så har Maria ikke undgået følelsen. Hun har derimod taget tyren ved hornene, når den er opstået, og kastet sig ud i det. 

– Da jeg gik på journalisthøjskolen, skulle vi lave sådan et portrætinterview. Der valgte jeg så at kontakte en offentlig person, jeg var lidt vild med. Jeg lavede så et fuldstændig ukritisk portræt af ham, mens jeg bare sad og svømmede væk i hans øjne. Det endte så med, at vi datede i et halv års tid, fortæller Maria Jencel grinende.

Samtalen fortsætter lidt i samme tema, da en lytter har spurgt, hvad hun gør, nu når hun ofte kun bliver forelsket i offentlige eller kendte personer?

Selvom spørgsmålet umiddelbart minder ret meget om det forrige, så er svaret fra de to værter et helt andet. 

– Det er helt naturligt at blive forelsket i et idealbillede, men hvis det kun er glansbilleder og ideer, man forelsker sig i, så er det måske i virkeligheden et tegn på, at man ikke er helt klar til at finde kærligheden, lyder det fra Maria Jencel.

Hvad de to veninder ellers har at sige om datinglivet, kan du høre i denne uges episode af ‘112 for venskaber’, hvor de to værter også deler ud af deres egne erfaringer fra mange år på datingmarkedet. 

Find mere om
Footer graphics