Hvis der er noget, vi kommer til at savne fra rædselsåret 2020, er det Jonas Risvigs seersucces af en ungdomsseriedebut, ‘Centrum’, som løb over YouTube i forårets værste corona-måneder. Men frygt ej: Knapt havde den unge instruktør slukket kameraet, før han tændte det igen. For var der noget, Jonas Risvig lærte i 2020, var det, at han kunne lave ungdomsfiktion – og det kommer der altså mere af, denne gang målrettet unge i gymnasiealderen landet over. Det er der en meget specifik grund til, forklarer Jonas Risvig:
“Helt reelt set er det slet ikke prioriteret at lave noget til den aldersgruppe, hvor man finder ud af, hvem man er, og hvem man skal være. DR Ultra laver nogle fantastiske ting, men det er for unge indtil 15 år, og DR3 tager først fat på dem igen, når de fylder 18.”
‘Grænser’ handler om den 17-årige gymnasieelev, Palma, som mildest talt har svært ved at passe ind. Rygter fra hendes fortid har fundet vej til skolen, og hun føler sig helt alene med sine problemer, indtil hun pludselig bliver introduceret for en ny vennegruppe, hvor hendes ekskæreste er med til at tage hende ind i varmen. Her finder hun ud af, at hun ikke er ene om at have problemer og bekymringer, tværtimod; ingen af hendes nye venner glider ubesværet gennem ungdomslivet.
Serien er skudt, som om det var en dokumentar. Palma har ladet et dokumentarhold følge hende gennem en periode, og seeren får historien serveret gennem dokumentaristens linse. I et forsøg på at undgå de typiske fejl, som bliver begået, når voksne skal kloge sig på unges problemer, har Jonas Risvig og skuespillerne i serien skabt plottet i fællesskab. Desuden er alting skudt kronologisk over en periode på 10 dage, hvor skuespillerne var i rollerne uafbrudt. Det, håber Jonas Risvig, gør helheden mere autentisk for seerne derhjemme.
“Når man ser den, kan man mærke, at de unge, som er med, ikke giver en fuck for mig eller resten af holdet, fordi de bare har fået lov til at omskrive og ændre på det, de ikke syntes virkede. Det hele er desuden lavet uden tilladelser, uden rekvisitter og uden kostumer. Det er lidt en guerillamåde at lave film på,” siger han.
“På en måde er ‘Grænser’ til dem, som hader ungdomsfiktion normalt, fordi den er så anti på mange punkter. Jeg kan godt forstå, hvis den skræmmer nogle af de yngre, som godt kunne lide ’Centrum’ væk, men det er også lidt målet med det. Denne serie taler til dem, som bliver 18 snart.”
Serien bliver sendt hver søndag kl. 20 på Jonas Risvigs YouTube-kanal. Serien består af 10 afsnit, og hvert afsnit varer cirka 25 minutter. Første afsnit har premiere i aften.
Jonas Risvig om ‘Grænser’
JONAS RISVIG
Født i 1993 i Silkeborg. Finder du Risvig på Wikipedia, kan du læse, at han er den yngste modtager nogensinde af kulturprisen i Silkeborg Kommune i 2012, men han fik dog først sit nationale gennembrud i 2015 med DR-dokumentaren ‘Da Danmark blev Suspekt’. Han har sidenhen instrueret musikvideoer og flere dokumentarer. Nu er han ved at markere sig i fiktionens verden med ungdomsserier som ‘Centrum’, ‘Stikker’ og senest ‘Grænser’.
Hvad er det egentlig for en serie?
“Det er en serie, som afsøger grænserne mellem fiktion og virkelighed, men også mellem det gode og det onde i mennesker – og om, hvordan rygter kan være skyld i misforståelser og fremmedgørelse. Den er lavet med et dokumentarisk reality-greb som det ultimative forsøg på at fjerne det sidste filter mellem mig og dem, som skal se det. Det, der har været problemet med ungdomsfiktion i mange år, også i mit eget arbejde, er, at voksne mennesker skal prøve at være foran og gætte, hvad de unge vil have. Det fede ved at lade filmholdet gå bagved er, at vi viser, at det er de unge, der fører an. Det er dem, der er forrest. Vi andre prøver bare at følge med.”
Du har godt fat i aldersgruppen inden gymnasiet. Hvorfor give slip på dem?
“Det er fandeme også svært for mig, men jeg kan mærke, at mange af dem, som forelskede sig i ’Centrum’ starter i gymnasierne nu. De begynder at møde nogle andre ting i deres liv, som jeg håber, at jeg kan vise, at jeg forstår. På en måde er det også en udfordring, jeg giver mig selv. Jeg kunne godt blive ved med at lave noget til 9. klasserne, men det er mere spændende, at jeg også selv skal forholde mig til noget nyt hvert år. Nu starter jeg i gymnasiet igen, og om tre år bliver jeg student med dem.”
Hvad håber du, seeren tager med?
“Det, jeg fortryder allermest fra min gymnasietid i dag, er, at jeg aldrig rigtig sagde, hvordan jeg havde det. Hvis jeg havde gjort det, tror jeg faktisk, jeg havde fundet ud af, at nogle af mine venner havde det på samme måde. Jeg håber, at jeg kan inspirere nogle unge til at turde sige: ‘Hey, jeg har det ikke særligt godt’. I ‘Grænser’ finder vi ikke formlen på noget – til forskel fra ‘Centrum’. Problemerne afspejler de problemer, man har, når man er 17. Jeg håber, at de kan bruge den, fordi den ikke giver svar, men stiller spørgsmål. Og så håber jeg, at serien kan stjæle noget af den sensation, som ‘Ex on the Beach’ ellers ville skabe i spisefrikvartererne. Og i al simpelhed, at folk synes, det er en spændende serie.”
Hvad er succeskriteriet?
“Jeg har hele tiden tænkt, at hvis jeg modtager en besked fra nogen på mit gamle gymnasium, Silkeborg Gymnasium, som siger, at de sidder og ser den, så har vi ramt, det vi skulle ramme. Vi havde sådan en sjov snak med skuespillerne om det. De håbede, at unge på de københavnske gymnasier ville se serien, men jeg tænkte for mig selv, at det først er, når de ser den i Silkeborg, at vi har ramt rigtigt. For så er vi kommet ud over vores egen lille navle.”
Kan man sammenligne serien med ‘SKAM’?
“Det kan man sagtens. Den gør i hvert fald brug af nogle af de samme værktøjer. Men selv har jeg sammenlignet serien med, altså, det lyder helt vildt åndssvagt, men jeg har virkelig sammenlignet det meget med ‘Keeping up with the Kardashians’ – reality-tv, hvor man følger nogle menneskers liv. Vi får kun lov til at være med til noget af det, og man føler, at man nogle gange går glip af ting. Eksempelvis vil vi aldrig kunne lave sexscener, fordi det ville være helt urealistisk, at man lod kameraholdet komme med ind i soveværelset. Serien minder om ‘SKAM’ i forhold til at inddrage de unge, men når det kommer til udførelsen og udtrykket, så siger jeg skud ud til Kanal 5 og The Kardashians.”
