Jeg vil nu bevæge mig ud i et farligt territorie, og det er at anbefale noget julemusik.
’Absalons Hemmelighed’s soundtrack, mere præcist.
Albummet består af tolv sange fra forskellige danske artister, som Østkyst Hustlers, Magtens Korridorer og Jimmy Jørgensen, og så er sangene selvfølgelig fra julekalenderen af samme navn fra 2006.
De fleste kender godt titelmelodien, og den indrømmet virkelig gode ’Drømte Mig En Lille Drøm’, men soundtracket gemmer på meget mere, udover Dictes juleklassiker.
Tag for eksempel Elisabeth Gjerluff Nielsen ’Julelykkeland’, som må tage prisen for den mest undervurderede julesang. En sang om at være noget for andre end sig selv, båret af Elisabeth Gjerluff Nielsen helt igennem himmelske stemme.
Eller Caroline Hendersons ’1000 gange’, der er et tempofyldt og poppet kærlighedsnummer, som faktisk er så lidt julet, at det måske næsten er at strække den at kalde det et julenummer. Men godt er det.
Tippet er hermed, uagtet om du er en af dem, som hader julemusik, eller en af dem som elsker Wham! og Mariah Carey, at ’Absalons Hemmelighed’ er et uhyrligt undervurderet julealbum, som fortjener mere opmærksomhed, end det indtil videre har fået. Giv det et lyt og vurder selv.
