Netflix-serien ‘Tiger King’s vanvid var en perfekt spejling af den corona-virkelighed, vi ganske bogstaveligt var spærret inde tilbage i 2020. Den selvbestaltede ”gay redneck with a mullet”, Joe Exotic, havde en privat zoologisk have, hvor han avlede tigere. Det forsøgte dyreaktivisten Carole Baskin, en kattetiger-dame med blomster i håret, at få stoppet. Så hyrede Joe en lejemorder og endte i fængsel.
Ens hjerne begynder at koge og dampe, når man er i ‘Tiger King’-land. Virkeligheden brager derudaf med tigerkulte, penislåse, afrevne lemmer, selvmord for rullende kameraer, stoffer og cowboyhatte med dyreprint.
At man faktisk kan lykkes med at lave en åndelig efterfølger til det her vanvid, er næsten lige så utroligt, som … ja, ‘Tiger King’. Men det er altså immervæk det, der er sket.
‘Tiger King’-instruktør Eric Goodes nye serie ‘Chimp Crazy’ er bindegale historier om mennesker, der elsker aber og er villige til at sætte eget og andres helbred i overordentlig fare for at beholde de hundredekilo tunge pelsede muskler med sylespidse tænder og varme, brune øjne helt inde i parcelhuset.
Hjernen syder og koger – men denne gang bliver også hjertet alvorligt berørt.
Abernes dronning
50-årige Tonia Haddox er chimpansernes Dolly Parton, hun går med store, kunstige parykker, har fået lavet åbenlys billig plastikkirurgi og tegner billeder af enhjørninger, der ser ud, som om de faktisk er lavet af børn.
Tonia Haddox er lige så bindegal som Joe Exotic. Hvor han ville have andres opmærksomhed og beundring, så hungrer Tonia efter at have børn, der aldrig bliver voksne. Hun har haft ”nogle og 75 plejebørn”, men de er alle vokset op og lever deres egne liv. ”Når det er dit naturligt fødte barn, så er det bare naturligt, fordi du faktisk fødte det der barn. Men når du adopterer en abe, så er båndet meget, meget dybere,” siger hun og fortsætter, mens man er ved at samle sin kæbe op fra gulvet.
”De vil elske dig for evigt,” siger hun.
Det virker umiddelbart ekstremt usympatisk, men der er noget ved Tonia Haddox, en sårbarhed, en åbenhed, en totalt manglende selvbevidsthed og refleksion, der – i modsætning til den narcissistiske og farlige Joe Exotic – gør hende til et oprigtigt elskværdigt menneske.
Ligesom et barn.
En kidnappet chimpanse
Kontroversen i ‘Chimp Crazy’ er helt som i ‘Tiger King’ mellem Tonia Haddox og dyrerettighedsaktivister, denne gang organisationen PETA anført af Hollywoodskuespilleren Alan Cummings og advokater i jakkesæt, der græder, når de fortæller om chimpanser, de ikke formåede at redde fra fangenskab.
Hollywood-chimpansen Tonka forsvinder pludseligt fra opdrætteren Carol, hvor Tonia arbejder som frivillig. Det sker i forbindelse med, at PETA har fået rettens ord for, at Carols menneskeaber skal leve i chimpanse-pensionat og ikke hendes lyserøde bure.
‘Chimp Crazy’ er en klapjagt på, hvad der er sket med Tonka, og den rutsjebane skal man helst bare sætte sig i uden at ane, hvad der venter en, når først sikkerhedsselen er spændt. Det er en dokumentarisk rodebutik fyldt med både skrammel og guld, men det er det hele værd.
Men til forskel fra ‘Tiger King’, hvis dyrerettighedsspørgsmål blev overset i det frydefulde kaos, så er der faktisk noget virkeligt på spil her i ‘Chimp Crazy’, noget indadvendt vi kan se i øjnene på chimpanserne, når de ser på billeder af deres slægtninge.
Vi hører det som et ekko, når menneskene taler om deres relationer til de store aber, fortæller om deres personlighed, at de elskede dukken Elmo eller at se på sig selv i spejlet, mens de tyggede tyggegummi.
Det her er væsner ligesom os og alligevel helt anderledes fra os på én gang. Hvem er de? Det svarer serien om dem desværre ikke tydeligt nok på, men alligevel nok til at ane, at vi ikke er alene i universet, ej heller her på Jorden.
I stedet fortæller ‘Chimp Crazy’, at nogle mennesker holder chimpanserne indespærrede i små rum, ser dem lide dag efter dag, fordi de selv har brug for nogen at elske. Og det er rystende menneskeligt.
Tilmeld dig Heartbeats’ nyhedsbrev LIGE HER og få flere anmeldelser, guides og kulturnyheder hver fredag.
