Der er spionserier, og så er der ’Slow Horses’ – spionserien på Apple TV+, der ligger et niveau over alle andre.
Igennem fire sæsoner har slagtehestene i den småalkoholiske og storpruttende Jackson Lambs (Gary Oldman) enhed af problematiske agenter formået at redde både England og en række uskyldige mennesker fra diverse terrorangreb og lyssky komplotter.
Med serieskaber Will Smith (ikke skuespilleren) ved roret er forfatter Mick Herrons spændende bøger blevet forløst på eksemplarisk vis i serieformat og med stor succes til følge. Ikke alene er ’Slow Horses’ en af de bedste spændingsserier, men også en af de absolut bedste serier i det hele taget.
Og femte sæson er ingen undtagelse.
Der er borgmestervalg i London, hvor den siddende Zahar Jaffrey (Nick Mohammed) står overfor en alvorlig trussel i form af den racistiske Dennis Gimball (Christopher Villiers), der ligger godt til i vælgermålingerne.
Samtidig ryster en række angreb byen. På overfladen er der tilsyneladende ingen sammenhæng, men Lamb og det nyeste medlem af hans hold, den kølige og beregnende Coe (Tom Brooke), ser et mønster. Spørgsmålet er, om de kan nå at stoppe bagmændene, før det er for sent – hvilket er lettere sagt end gjort, når det eneste spor, de indtil videre har, er, at deres arrogante tech-nørd Roddy (Christopher Chung) pludselig har fået en kæreste, der tydeligvis er så meget af en overscoring, at der må være noget lusket på færde.
Resultatet er (nok engang) seks ekstremt veludførte afsnit, som man ikke kan slippe et eneste sekund. Så god er femte sæson af ’Slow Horses’, der desuden byder på overraskende meget morbid galgenhumor.
Ikke tid til sentimentalt pladder
Et tiltag, som også er hårdt tiltrængt efter en barsk fjerde sæson.
Herfra skal du ikke læse videre, hvis ikke du er ajour med ’Slow Horses’. Men det bør du unde dig selv, for det er virkelig en serie, som er tiden værd.
Efter den overraskende afsløring af, at den hensynsløse lejesoldat Frank Harkness (Hugo Weaving) er Rivers (Jack Lowden) og Marcus (Kadiff Kirwan) blev dræbt, da en af Harkness’ håndlangere/sønner angreb hovedkvarteret i Slough House. Her kunne man med rette forvente en lidt mere afdæmpet sæson for at lade begivenhederne synke ind.
Men den slags sentimentalt pladder er der ikke tid til i ’Slow Horses’. Allerede i første sæson fik vi etableret, at ingen, måske med undtagelse af Lamb og River (indtil videre), kan vide sig sikre. Spioner bliver dræbt, og så er det videre. Vi så det med Min (Dustin Demri-Burns), som røg i anden sæson, og hvordan det påvirkede Louisa (Rosalind Eleazar) dybt. Sorgen måtte hun bære og bearbejde, mens verden fortsatte omkring hende, hvilket ikke ligefrem var det nemmeste.
Det samme gør sig gældende for River, der både skal håndtere, at hans far nærmest er indbegrebet af en Bond-skurk, og at hans elskede morfar (Jonathan Pryce) forsvinder mere og mere ind i demensens verden. Ligeledes er Shirley (Aimee-Ffion Edwards) dybt rystet efter bedstevennen Marcus’ død.
Begge dele ligger lige under overfladen og ulmer. Indimellem beder Lamb dem om at tage sig sammen og opføre sig som de spioner, han ved, de er. For han kan ikke bruge dem, hvis ikke de performer på den måde, han har brug for – så er de nemlig til fare både for sig selv og for missionen.
Kandidat til årets bedste
Skuespillet i ‘Slow Horses’ er som altid en nydelse.
Gary Oldman er en smule mindre kolerisk end tidligere og afslører, at Lamb er begyndt at holde lidt mere af sine faste folk. Vekslingen mellem drukkenbolt og den bedste spion, England nogensinde har set, er igen fuldstændig præcis og betagende.
Jack Lowden, der i forrige sæson var godt i vælten, træder denne gang lidt i baggrunden og ender i et overraskende underholdende makkerskab med Coe. De to står for sæsonens sjoveste og mest aparte indslag i en kombination, vi ikke vidste, vi havde brug for.
Til gengæld får vi mere Roddy, og det lykkes næsten at gøre ham menneskelig – men han er stadig ualmindelig øretæveindbydende, og Christopher Chung formidler det fremragende. Det samme gør sig gældende for Aimee-Ffion Edwards, der har fået en større og større tilstedeværelse siden sin debut i anden sæson.
Nick Mohammed kanaliserer sin mest sleske politikerside, der ikke er helt ulig den, han brugte til Nate i ’Ted Lasso’, da den karakter blev ”ond”. Selvom han på papiret skal være den gode borgmesterkandidat, formår Mohammed alligevel at tilføje figuren noget uelskværdigt.
Eneste anke ved femte sæson er, at det er den sidste med serieskaber Will Smith i spidsen. Det betyder dog ikke, at det også er farvel til ’Slow Horses’. Sjette sæson er således filmet med Gaby Chiappe som showrunner, og syvende sæson er også blevet annonceret – denne gang med Ben Vanstone ved det kreative ror.
Hvordan det bliver, kan ingen spå om, men indtil da skal vi nyde femte sæson af ’Slow Horses’. En sæson, der igen kandiderer til årets bedste, og det siger ikke så lidt med det serieår, vi har haft indtil videre.
Karakter: 🖤🖤🖤🖤🖤🖤
