I vores samfund eksisterer der en lang række forventninger til, hvordan kvinder skal opføre sig, præstere og se ud – hvis de altså vil accepteres af samfundet. Men for de fleste kvinder har de forventninger, der er til deres udseende, sexlyst, kreativitet, moderskab, karriere og ægteskab været en begrænsning for deres frie udfoldelse.
Derfor har vi brug for mange flere ustyrlige kvinder, der ikke lader sig styre af samfundets, historiens og kulturens forventninger til, hvordan kvinder skal være. Men som til gengæld lader sig styre af deres egen lyst!
Og det er det, denne podcast handler om: Ustyrlighed. For ustyrlighed sætter ikke kun kvinder fri – ustyrlighed udvikler også samfundet hen mod større balance.
I dette afsnit af ‘Ustyrlige Kvinder’ sætter Emilia og Frederikke rammen for podcasten. For hvad er ustyrlighed egentlig for en størrelse? Hvorfor har ustyrlige kvinder det sjovere? Og hvad kan vi lære af at blive mere ustyrlige?