Hvad har fodbold og musik med hinanden at gøre? Meget skal det vise sig.
Sonos og Heartbeats har sat musikeren Niels Brandt og den tidligere landstræner Sepp Piontek i stævne til en spændende snak om, hvordan fodbold kan være med til at forme og ændre vores kultur.
Som Niels Brand konstaterer: ”Det at være i et band er ligesom at være på et hold. Den fodboldlærdom har jeg taget med over i musikken.”
Også Sepp Piontek hylder samarbejdet.
”De unge mennesker skal kunne arbejde sammen. De lærer at vinde og tabe. De lærer, at livet ikke kun er lykke. Det skal man kunne leve med. De lærer, hvad det vil sige at være med i et demokrati,” siger Sepp Piontek og fortsætter:
”Man kan ikke beregne fodbold. Et dårligt hold kan slå et godt hold. Man kan gøre sit bedste, og hvis det lykkes, så bliver man en helt i Danmark. Hvis ikke, så har du i det mindste prøvet. Så prøv det!”
De udødelige historier fra det legendariske VM ’86-hold kobles med tanker om fodboldens påvirkninger af børns samfundsforståelse, og hvordan sporten især de seneste år er blevet en katalysator for øget ligestilling og tolerance. Men om fodbolden kan skabe permanente ændringer i verden er de to gæster uenige i.
Så lyt med, når fodboldentusiasten Brandt fortæller, hvordan fodbolden skaber et særligt rum og samtalerum for ham og sønnen Arthur, og når Piontek giver den helt rigtige ”Re-sepp-t” på holdledelse og vindermentalitet.
Hvis du vil lytte til podcasten på dit Sonos anlæg, så er er her et par simple tips til hvordan du får det hele til at spille.
iOS brugere:
- Find og download ‘Room for Listening’ i Apples podcast app.
- Podcasten vil automatiskblive gjort tilgængelig på din Sonos app i undermenuen ”On this phone”, så du er klar til at streame afsnittet på dit sonos anlæg.
Spotify:
- Find podcasten og stream direkte fra Spotify til dit Sonos anlæg.