Udtrykket ‘power pop’ blev opfundet af guitaristen, Pete Townshend, da han overfor en journalist skulle beskrive nummeret’”Pictures of Lily’, som hans gruppe, The Who, udgav i 1967.
“Power pop bliver først et udtryk, man begynder at bruge i 70’erne og er en videreførelse af bestemte 60’er traditioner,” siger Klaus Lynggard. Nemlig melodiøse sange parret med powerakkorder, som er en speciel type akkord, der kan tages i alle bånd på guitaren.
“Ja, power pop opstår også som en reaktion på nogle af de ting, der sker i begyndelsen af 70’erne med poprocken, hvor rocken skal være seriøs og nærmest en kunstform. Det her er good, clean, family entertainment, you can trust,” fortsætter Henrik Queitsch.
Man kan bedst beskrive power pop, som en aggressiv form for poprock med prominente elguitarer, distinkte vokaler, sprøde harmonier, sparsomme soloer og asketiske arrangementer, udført med drive og energi. Inspirationen stammer udover fra bandet The Who fra blandt andre The Beach Boys, The Beatles anno 1965-1966, bandet Small Faces og The Hollies.
Den første bølge tæller navne som Badfinger, Raspberries og Big Star, hvor den anden bølge dukkede op parallelt med punk og new wave i midten af 70’erne. Genren får sit kommercielle peak med The Knack’s megahit ‘My Sharona’, der i seks uger lå på de amerikanske hitlisters førsteplads og endte som den mest solgte single i 1979.
“Mange af de kunstnere, vi skal høre, er måske gået i glemmebogen i dag, men det er faktisk sange, man hørte i radioen, dengang vi var unge,” fortæller Henrik Queitsch.
I 1980erne dukkede der nye navne op på scenen, og genren er aldrig helt forsvundet, for der vil altid være publikum til stram, velkomponeret og fængende old school rock, ifølge de to værter.
I dette afsnit af ‘Rockhistorier’ kommer Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch med deres bud på de fedeste power pop numre!
Spilleliste:
Badfinger: “No Matter What” (1970)
Rasperries: “Go All the Way” (1972)
Big Star: “September Gurls” (1974)
Dwight Twilley Band: “I’m on Fire” (1975)
Flamin’ Groovies: “Shake Some Action” (1976)
Tom Petty and the Heartbreakers: “Breakdown” (1976)
Nick Lowe: “Mary Provost” (1977)
Cheap Trick: “Surrender” (1978)
Cindy Bullens: “Anxious Heart” (1978)
The Only Ones: “Another Girl, Another Planet” (1978)
The Beat (U.S.): “Rock n Roll Girl” (1979)
The Knack: “My Sharona” (1979)
Holly and the Italians: “Tell That Girl to Shut Up” (1979)
Shoes: “Tomorrow Night” (1979)
Robin Lane & The Chartbusters: “When Things Go Wrong” (1980)
The Soft Boys: “I Wanna Destroy You” (1980)
The Textones: “I Can’t Fight It” (1980)
The dB’s: “Black and White” (1981)
Go-Go’s: “Vacation” (1982)
Marshall Crenshaw: “Someday, Someway” (1982)
Bangles: “Hero Takes a Fall” – Single mix (1984)
Katrina and the Waves: “Walking on Sunshine” (1985 rerecorded version)
The Replacements: “Alex Chilton” (1987)
The Primitives: “Crash” (1988)
Støt Rockhistorier
Rockhistorier har lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.