‘Rockhistorier’ om George Harrison: “Den ‘stille’ beatle var ikke så stille endda”

George Harrison med sin hustru Patti Boyd. Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

‘Rockhistorier’ om George Harrison: “Den ‘stille’ beatle var ikke så stille endda”

Lyt med i dette afsnit af Rockhistorier, hvor Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard hylder George Harrison, der ville være blevet 80 år.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

På trods af, at George Harrison er kendt som den ‘stille’ Beatle, har han afsat et tydeligt aftryk i musikhistorien – både i gruppen og som solist. I år ville han være fyldt 80 år, og derfor har ‘Rockhistorier’ valgt at hylde ham.

Han blev som de andre fra The Beatles født i Liverpool i et klassisk to-etagers engelsk rækkehus og var den yngste i en søskendeflok på fire. De boede seks mennesker i et hus med fire værelser og lokum i gården. Faren var buschauffør, og moren var butiksassistent. Da George Harrison var seks år gammel, flyttede familien til et socialt boligbyggeri.

Han fik en guitar af sin far, som faren købte for tre pund, og fra da af var George Harrison besat af både musikken. Han spillede uafbrudt og mødte en ældre fyr i skolebussen, som også interesserede sig for musik. Det var en ældre rod, som hed Paul McCartney. Han inviterede ham til at spille i bandet The Quarrymen, som John Lennon havde dannet.

”John Lennon var meget skeptisk, da George Harrison kun var 16 år på dette tidspunkt,” siger Henrik Queitsch.

Karrieren tog hurtigt fart – først med The Beatles og siden som solist. I 70’erne var George meget aktiv, og var den af de fire Beatles medlemmer – som solist kom kommercielt bedst fra start. Det førte til en række store hits som ‘Bangla Desh’, ‘Give Me Love (Give Me Peace On Earth)’ og ‘While My Guitar Gently Weeps’.

Han blev ikke kun som den stille beatle, men også den spirituelle. The Beatles havde, i lighed med en række andre berømtheder, mødt kendisguruen Maharishi Mahesh Yogi, som introducerede dem til meditation. Det blev springbrættet for, at George Harrison begyndte at få sin interesse for hinduismen og det spirituelle, som påvirkede en stor del af hans karriere.

”Publikum elskede George Harrison, men kritikerne var ude efter ham – især magasinet Rolling Stone,” fortæller Klaus Lynggaard.

I 1999 blev George Harrison overfaldet, efter en gal mand brød ind i hans hjem, og i forsøget på at forsvare sin kone Olivia Harrison blev han stukket fire gange i brystet. Han udgav eftersigende ikke mere musik herefter, da en tidligere kræftsygdom blussede op efter overfaldet.

”Man stikker da ikke George Harrison med en kniv,” siger Klaus Lynggaard.

Du kan høre hele ‘Rockhistories’ hyldest til George Harrison her på siden, eller der, hvor du finder dine podcasts.

Støt Rockhistorier

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Playlisten:

The Beatles: “Cry for a Shadow” (1961)

The Beatles: “Don’t Bother Me” (1963)

The Beatles: “Love You To” 1966)

The Beatles: “Blue Jay Way” (1967)

The Beatles: “While My Guitar Gently Weeps” (1968)

The Beatles: “Something” (1969)

“My Sweet Lord” (1970)

“Beware of Darkness” (1970)

“Bangla Desh” (1971)

“Give Me Love (Give Me Peace on Earth)” (1973)

“Try Some, Buy Some (1973)

“Dark Horse” (1974)

“This Guitar (Can’t Keep From Crying)” (1975)

“This Song” (1976)

“Blow Away” (1979)

“All Those Years Ago” (1981)

“Got My Mind Made Up” (1987)

“When We Was Fab” (1987)

Traveling Wilburys: “Handle With Care” (1988)

“Stuck Inside a Cloud” (2002)

Find mere om
Footer graphics