Emma-Luna Anbragt

Nyt afsnit af ‘Anbragt’: Emma-Luna og Salma, del 1 – “Mine følelser var ikke forkerte”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Kvinden på billedet er en model. Foto: Rita Kuhlmann

Nyt afsnit af ‘Anbragt’: Emma-Luna og Salma, del 1 – “Mine følelser var ikke forkerte”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Emma-Luna og Salma er vokset op i den samme døgninstitution, hvor de fik faste rammer, fejrede fødselsdage, og lærte af pædagogerne at deres følelser ikke var forkerte. Deres historier er flettet tæt sammen, og de deler både de gode minder og sorgerne fra deres barndom på børnehjemmet.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

Anbragt

Kun tre ud af ti udsatte børn består i dag folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Lær for Livet støtter udsatte og anbragte børn til at løfte sig selv ud af den sociale arv. De møder børn som dem selv, får undervisning et fællesskab af andre unge på Learning Camps og har en frivillig og fast mentor, som hjælper dem ugentligt med skolearbejdet.
Og det virker! Otte ud af ti unge i Lær for Livet består folkeskolens afgangseksamen. Mange fortsætter med at uddanne sig. Lær For Livet lytter til børnene, og vi håber, du vil lytte med.

Gennem syv afsnit fortæller anbragte unge om deres liv, og deres syn på verden.

I Danmark har vi lige og fri adgang til uddannelse, men langt fra lige muligheder for at gennemføre den. I syv afsnit af Lær For Livets podcast ‘Anbragt‘ fortæller anbragte unge om deres liv og deres syn på verden.

Det handler om svigt i barndommen, der sætter sig som evigt åbne sår. Om at bestige livets bjerge for at blive 12- tals pigen, der ikke ender på kontanthjælp som sin mor.

Det handler om at blive vred og skamme sig bagefter, at være ensom, at kommunen kan være nogle røvhuller, og om erkendelsen af alle voksne får betaling for at være sammen med dig. Det handler om ikke at blive set.

Podcasten er en række fortællinger fra børn og unge, der ejer en livsvisdom, som ofte når langt ud over deres alder. Udsatte børn og unge, der kæmper i et samfund og et uddannelsessystem, hvor de ikke starter på lige fod med deres jævnaldrende.

For det er svært at koncentrere sig i skolen, når tankerne cirkler, om hvorvidt mor er fuld, når man ingen bøger har med i skoletasken, eller når timerne tæller ned til de tæsk, som venter hjemme, når klokken ringer ud. Eller når man ikke har fået mad. Det er svært at lave lektier i et hjem uden fred, hvor børnene skal klare de voksnes opgaver.

Modellen på episodebilledet er en statist.

Footer graphics