I denne podcast handler det om ung kærlighed i en digital tidsalder. For er der noget om, at de unge kommer senere i gang med kæresteriet, og hvordan hjælper man sit barn, hvis nogen efterspørger nøgenbilleder?
Skal jeg gribe ind, hvis mit barn gamer mere, end han er sammen med andre børn fysisk? Og hvad er det for faresignaler i mit barns adfærd, som jeg skal være opmærksom på? Det handler det nye afsnit af podcasten ’Skærmbarn’ om denne gang.
Forfatter og livsstilsekspert Julia Lahme har udgivet en hyggelig bog om hverdagen med en forpuppet dreng bag lukket dør. Der er noget at lære til andre i samme situation.
Apropos den igangværende børn-på-restaurant-debat: Engang råbte vi ”børnemagt nu”, men har børnene egentlig ikke taget magten nu?
Oliver følte at de andre børn havde perfekte familier, og skammede sig over sine blå mærker fra stedfarens tæsk. Enten pjækkede han fra skolen, eller gik for sig selv.
I dag kæmper han med sin vrede, og bliver hurtigt sur på de andre i klassen, men det går fremad.
Emma-Luna og Salma er vokset op i den samme døgninstitution, hvor de fik faste rammer, fejrede fødselsdage, og lærte af pædagogerne at deres følelser ikke var forkerte. Deres historier er flettet tæt sammen, og de deler både de gode minder og sorgerne fra deres barndom på børnehjemmet.
Salma bor stadig på det opholdssted hvor hun og Emma-Luna er vokset op sammen. Men det har ændret sig. Da de var 12 år gamle, skete der en omvæltning, som trak fundamentet væk under deres fødder. Deres verden blev en anden, da mange af pædagogerne sagde op. For pædagogerne var det en arbejdsplads, men for børnene var det “hjem”. I stedet fandt de trygheden i hinandens selskab, og de er stadig hinandens chosen family.
Oscar voksede op alene med sin mor som var alkoholiker, og opdragede ham med tæsk. Han troede aldrig at han skulle gøre folkeskolen færdig, men han har klaret alle 9 år.
Da Mastarn blev tvangsfjernet som 10 årig, havde hun ikke været i skole i et år. Hun boede alene med sin mor, som var psykisk syg, og ikke turde sende Mastarn i skole. I dag er hun blevet student, og kalder sig selv for en stræber.
Der har været folk fra kommunen i Jasmins liv, så længe hun kan huske. Alligevel blev hendes problemer ikke taget alvorligt nok, og der gik for lang tid før hun kom fuld tid i pleje. I dag står hun på egne ben, og er næsten færdig som HF student.
