Min Søn Har En Djævel, Foto Rita Kuhlmann

’Min søn har en djævel’ – afsnit 2: ”Jeg prøver at forstå, hvor stor en del af skylden jeg bærer for hans afhængighed”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

’Min søn har en djævel’ – afsnit 2: ”Jeg prøver at forstå, hvor stor en del af skylden jeg bærer for hans afhængighed”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I Heartbeats’ nye podcastserie taler Thomas Stokholm med sin søn Bastian om det spilmisbrug, der har haft så stor betydning for den unge mands liv og deres indbyrdes forhold.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

Min Søn Har En Djævel

I denne podcast kommer vi helt tæt på journalist og far Thomas Stokholm, der kæmper for at forstå sin søns kamp mod ludomani. Fortællingen tager afsæt i samtaler mellem Thomas og hans søn Bastian, og den giver et unikt indblik i, hvordan det er at være ludoman, og hvordan det påvirker ens relationer.

Bastian husker krystalkart den april aften i 2010. Han er 12 år gammel, da hans far kommer hjem.

”Som så mange andre aftner skulle vi se Champions League fodbold. Det er kampen mellem Manchester United og Bayern München. Min far foreslog, at vi skulle Oddse på kampen. 50 kroner hver. Han betalte. Det glemmer jeg aldrig.”

Det er indledningen på en god og en dårlig historie, som du kan høre meget mere om i andet afsnit af podcasten ’Min Søn Har En Djævel’. Gennem flere samtaler forsøger Bastian sammen med sin far at finde svarerne på, hvordan Bastian ender som ludoman og spiller flere år af sine liv væk.

For det gode ved den aften er, at Bastian ender med at vinde 1.100 kroner på en 3-2 sejr til Manchester United. Han kan nærmest på sekundet huske målet til 3-2, som sikrer ham den store gevinst.

Den dag i dag husker Thomas stadig ikke episoden, og han har aldrig selv Oddset siden. Til gengæld kan den aften have tændt den første gnist af spilleafhængigheden i Bastian.

”Jeg prøver at forstå, hvor stor en del af skylden jeg bærer for hans afhængighed. Ikke bare den april aften for 12 år siden. Men også alt det jeg gjorde, eller ikke gjorde, da Bastians misbrug stak helt af,” siger Thomas Stokholm.

Er det opvæksten på det ellers så pæne Frederiksberg, hvor der aldrig manglede noget. Er det skilsmissen eller noget tredje? Det prøver far og søn at finde ind til i episode 2 af ’Min Søn Har En Djævel’.

Idé, interview og speak: Thomas Stokholm

Tilrettelæggelse, produktion og klip: Mikkel Weinell, Emil Riscaldini og Anne Bruun Sørensen

Lyddesign: Frej Levin

Er du selv i tvivl, om du spiller for meget?

Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet har udarbejdet en række spørgsmål, som kan afklare, hvis du er i tvivl. Du kan teste dig selv her.

Find mere om
Footer graphics