Tokyos undergrundsbane i myldretid. Foto: Wikimedia Commons
Med vores podcast ‘Med døden til følge’ kan du komme helt tæt på nogle af historiens mest berygtede sekter. Alle med det til fælles, at de fik en dødelig udgang.
I denne serie sætter vi fokus på tragedierne, kollektive selvmord, bestialske mord og terrorangreb, og forsøger samtidig at blive klogere på de karismatiske og fanatiske ledere, deres dedikerede følgere og sekternes trossæt og forestillinger om dommedag.
I dette afsnit ser vi nærmere på historien om Aum Shinrikyo, som er en japansk ekstremistisk sekt.
D. 20. marts 1995 fandt et terrorangreb sted i Tokyos undergrundsbane. Angrebet blev begået med nervegassen sarin og er det værste på japansk jord siden 2. Verdenskrig.
Senere viste det sig at terroristerne kom fra sekten Aum Shinrikyo. En japansk sekt ledet af den blinde og selverklærede frelserskikkelse Shoko Asahara. Vi dykker ned i historien om japansk mest berygtede sekt og dens konsekvenser for det ellers så liberale og religionsfrie Japan.
Gæst: Jørn Borup.