‘Hvad skal der ske med os?’: Hvordan får vi legen tilbage i voksne venskaber?

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

‘Hvad skal der ske med os?’: Hvordan får vi legen tilbage i voksne venskaber?

Eller vælg, hvor du vil lytte

I dagens afsnit af ‘Hvad skal der ske med os?’ forsøger Sebastian, Simon og Sofie at komme catch-up kulturen til livs og genindføre legen i voksne venskaber.

Livsstil En del af serien:

Hvad skal der ske med os

Ved du heller ikke, hvad der skal ske med dig? Så kom i godt selskab med tre mennesker midt i deres kvartlivskrise, der netop er fyret fra deres drømmejob og en smule bekymret for fremtiden.

Der bliver ledt efter et formål, et nyt job, en vej ud af hamsterhjulet, et karriereskift og en… hest? “Hvad skal der ske med os?” er en filterløs, opmuntrende og sjov podcast, hvor Sebastian Søndergaard, Sofie Sytnik og Simon Akselsen forsøger at finde ud af, hvad der skal ske med dem, verden omkring dem og deres podcast.

Det er hver onsdag i dit podcast-feed.

Værter: Sofie Sytnik, Sebastian Søndergaard
Vært (og producer!): Simon Akselsen
Lyddesign: Kaare Schou Nygård
Grafik: Olivia Frederikke Fryd

Der sker et eller andet med ens venskaber, når man bliver voksen. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det er – men i dagens afsnit af ‘Hvad skal der ske med os?’ giver Simon, Sebastian og Sofie et forsøg.

– Jeg fik meget mere grineflip, da jeg var yngre. Jeg føler, jeg griner mindre med mine venner i dag, siger Sofie.

Det er ikke, fordi hun ikke nyder at være sammen med sine venner, og de ikke har det sjovt. Der er bare ikke samme vildskab og grineflip, som der var engang, og det kan hun godt ærgre sig over.

Hun er ikke alene. Simon og Sebastian er enige i, at legen stille og roligt fordufter fra venskaber, når man bliver voksen.

– Det er, fordi der er noget, der føles, som om vi skal nå, siger Simon, der mener, at vi bliver mere fokuserede på at optimere vores tid og liv, jo ældre vi bliver, og det efterlader meget lidt plads til spontanitet og leg i venskaber.

– Jeg har slet ikke tid til det der catch-up noget. De bedste venner er jo dem, hvor man tapper direkte ind i, hvor man sidst slap, siger Sebastian.

Al snakken om fortidens grineflip giver gruppen lyst til at dykke ned i deres allerbedste grineflip. Fælles for alle tre er, at grineanfaldene er kommet, når de har tilladt sig selv at lege og være spontan.

Men hvorfor er det så svært at implementere leg i voksne venskaber? Er det ikke bare et spørgsmål om prioritering? 

Jo. Så trioen giver da også deres bedste forsøg på at uddanne os i, hvordan legen kan genetableres i det voksne venskab.

Sidst, men ikke mindst, ser Sebastian og Simon ugens afsnit af ‘Bachelorette’. 

– Er Sofie en anden person på TV, end hun er i podcasten? Nej, for hun finder på en idé, der giver fuldstændig bagslag, siger Simon.

Hvilken af Sofies idéer, der faldt til jorden i ‘Bachelorette’, kan du blive klogere på i dagens afsnit af ‘Hvad skal der ske med os?’. 

Footer graphics