Brian Holm har som tidligere professionel cykelrytter været tæt på døden – med styrt under konkurrencer, der kunne have været endt tragisk for ham. Han har også overlevet kræft. Kort sagt har han haft et hæsblæsende liv, hvor han i kraft af sin karriere aldrig nogensinde har været alene på ferie med sin kone. Det er forudsætningen, når alt sker i høj fart.
Til gengæld blev han involveret i kommunalpolitik i 2013 og har været medlem af Frederiksberg Byråd lige siden for Det Konservative Folkeparti. Han kan godt lide at blande sig – og hvis man vil ændre på tingene, er man nødt til at handle, ifølge ham.
Brian Holm tror på liv efter døden – det har han i hvert fald fortalt sine børn, så det må han hellere holde fast i. Sammen med Le Gammeltoft taler han om alle oplevelserne, der har formet ham og sat både livet og døden i perspektiv.
Producer: Rikke Collin