Du har gode venner, som du elsker, men der er også store områder af dit følelsesliv, du ikke altid deler med dem. Dem har du tidligere forbeholdt kæresten. Men hvad gør du den dag, det ikke er en mulighed længere?
– Jeg tror, det er vigtigt, at man selv gør et stykke arbejde i starten, hvis det er nogle mennesker, man har forsømt, siger Ida-Sophia.
– Det tror jeg også, siger Maria Jencel og fortsætter: – Når du ligesom viser dem, at du tager den handling på dig, og hvordan du gerne vil have relationen udvikler sig og spørger mere ind til det, kommer de til at se den forandring.
Ugens dilemma behandler en følelsesmæssig forandring i en lytters liv, da hun ikke længere kan trække samme mængde omsorg fra sin kæreste i hverdagen. Men hvad gør du så, når du nu har brug for dine veninder?
– Min veninde sagde engang til mig: Hold da op, hvor er det gået op for mig, hvor meget jeg har lagt mit liv i hans hænder (…) Jeg har godt nok negligeret mange venskaber, og det har den konsekvens, at jeg nu må bygge dem op, som gider, siger Maria Jencel.
– Jeg kan godt huske nogle af de mønstre, mine venner havde, hvor de bare forventede, at jeg stod og ventede hver gang, de blev triste eller droppet, siger Ida-Sophia.
Lyt med i denne uges ’112 For Venskaber’, når Ida-Sophia og Maria Jencel dele deres oplevelser om at være sårbare, ægte og det at invitere sine veninder ind i et nyt rum.
Podcasten er sponsoreret af DM og MA
‘112 for Venskaber’ har igen fået DM og MA som sponsor. DM og MA er en fagforening og a-kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige studerende og færdiguddannede.
Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. resten af din studietid. Er du færdiguddannet, kan du prøve 3 måneders medlemskab for 0 kr.
A-kassen MA er gratis i fem år af din studietid.
Med et medlemskab af DM og MA får du de bedste forudsætninger for en god overgang fra studie- til arbejdsliv med adgang til masser af arrangementer, rådgivning og attraktive medlemsfordele. Hvis du melder dig ind nu, får du en indmeldelsesgave på 500 kr. til studiebøger.
Er du blevet nysgerrig på de fordele, du kan få som medlem af DM og MA, så kan du læse mere her.
