Netflix planer om at udgive ’Bright 2’ er ændret. Filmen var blevet positioneret til at blive en blockbuster efter den succesfulde udgivelse af den første film i 2017. Men nu skriver journalist Lucas Shaw, ved det amerikanske medie ’Bloomberg’, i et tweet, at ”Netflix har opgivet planerne om at lave en efterfølger til ’Bright’”. Det sker kun en måned efter Will Smith episoden til Oscar- showet i marts måned.
Netflix hævder dog, at de ændrede planer om en efterfølger til ’Bright’ ikke er relateret til hændelsen til Oscar- uddelingen, hvor Will Smith slog komikeren Chris Rock på scenen. Lussingen resulterede i 10 års forvisning af Will Smith til den prestigefyldte prisuddeling i Hollywood.
Sidste år meddelte Netflix, at ’Bright 2’ skulle finjusteres i manuskriptet, og at Will Smith ville vende tilbage. Efter Oscar-uddelingen er en række andre film og serier med Will Smith aflyst eller forsinket som fx National Geographic- serien ’Pole to Pole’. Udgivelsen var planlagt i foråret, men er nu rykket til slutningen af efteråret.
I den første ’Bright’ film spillede Will Smith hovedrollen som Daryl Ward, en detektiv i en verden med magi og mennesker, der eksisterer sammen med forskellige mystiske Shrek-lignende væsner. De eventyrlige racer bliver brugt som analog for virkelighedens racisme og sociale ulighed. Et af disse væsner er Nick Jakoby, der spilles af Joel Edgerton, og som den første ork-politibetjent samarbejder med Daryl for at beskytte en elverpige og hendes tryllestav, der i de forkerte hænder kan ødelægge alt i den verden.
Se traileren til den første (og formentlig eneste) ’Bright’: