Det brænder i Paradis. En nordcalifornisk by med det harmoniske navn Paradise blev i 2018 til helvede på jord, da skovbrande i hidtil uset omfang hærgede og kostede 85 mennesker livet foruden at gøre tusindvis hjemløse.
Midt i ulykkeligheden var der også en solskinshistorie, hvor en skolebus med 23 børn trods nærmest umulige odds kæmpede sig igennem flammehavet. Det er naturligvis den heroiske fortælling, der udfoldes i det intense Apple TV+-drama ’The Lost Bus’.
Med sine kridhvide Hollywood-tænder burde Matthew McConaughey have svært ved at overbevise som en mand på samfundets bund. Men takket være skuespillerens aura som en hverdagens everyman tror man straks på ham som Kevin McKay, der kæmper med at opdrage sin teenageknægt og passe på sin svagelige mor med en beskeden buschaufførløn som eneste indkomst.
Det kan i øvrigt mærkes, at filmen tydeligvis er et personligt passionsprojekt for McConaughey, for det er hans rigtige søn og mor, der har de små roller som Kevins familiemedlemmer.
Kevin kører børn til og fra skole i et svidende tørt landskab, hvor man over radioen kan høre, at det ikke har regnet i 210 dage. Samtidig hyler de brandvarme kastevinde, mens elektriciteten gnistrer i misligholdte elledninger. Det er en smeltedigel af farlige ingredienser, hvor livet hvert øjeblik kan forvandle sig til et inferno. Og det gør det, da Kevin i stedet for at køre hjem med medicin til sin syge søn vælger at hente børnene og deres lærer Mary, som er i fare for at strande i branden.
Virkelighedens katastrofer
I instruktørstolen bruger Paul Greengrass mange af de visuelle kendetegn, han også har anvendt til at skabe slagkraftig action i ’Bourne’-filmene og sitrende nerve i skildringer af virkelighedens katastrofer. Ligesom i 9/11-filmatiseringen ’United 93’, piratkapringsdramaet ’Captain Phillips’ og Utøya-tragedien ’22 July’ kommer det rystende kamera helt tæt på personerne, der ikke kan gøre så meget andet end at prøve at overleve i de brutale omstændigheder.
Inden ilden bryder ud i lys lue, iscenesætter filmen Kevin som en mand, der trods gode hensigter slet ikke slår til som forsørger, og på ingen måde har noget kørende for sig – altså andet end bussen. Han taler i telefon med ekskonen, der skoser ham for manglende evner som far og er på vej på kæresteweekend med en ny fyr. Sønnen råber, at han ønsker faren død, og som om det ikke var nok, bliver Kevin nødt til at få aflivet sin hund.
Der bliver smurt lige tykt nok på med al elendigheden, og det er et gennemgående problem i filmen, at der er behov for at skrue helt op for patosknappen.
Menneskeliv over brandslukning
Greengrass har allieret sig med en af tidens hotteste manuskriptforfattere, Brad Ingelsby, der efter succesen med HBO-krimiserien ’Mare of Easttown’ har fortsat arbejdet med at skabe trykkende stemning og komplekse karakterer i den aktuelle ’Task’.
I ’The Lost Bus’ virker Ingelsby mere som en hired gun, for han har øjensynligt ikke haft mulighed for at skyde den store personlighed i en fortælling, som jo har virkeligheden at forholde sig til. Til gengæld er det et effektivt greb, at vi ud over at være sammen med børnene og de to voksne i bussen også følger med i det desperate redningsarbejde.
Her forsøger brandfolkene at bevare overblikket og roen, mens det efterhånden står klart, at de har at gøre med en katastrofe af forfærdelige proportioner. Så meget desto stærkere er det, når brandmajoren Martinez (Yul Vazquez) med professionel mine giver meldingen, at det ikke er førsteprioritet at slukke branden, men at redde så mange menneskeliv som muligt.
Selv om vi ikke lærer Martinez at kende som andet end en mand, der bekæmper branden, bliver han et fuldtonet menneske i sin afmålte bekymring for de magtesløse folk. Og så leverer han en lille stikpille på et pressemøde, når han, uden at blive direkte politisk, siger: ”Hvert år bliver brandene større, og der er flere af dem – vi er nogle forbandede fjolser.”
På kanten af sædet
America Ferrera har modsat ikke det store at arbejde med som skolelæreren, der ikke har andet valg end at blive med sine elever efter skoletid. Skuespilleren er bedst kendt for sine roller i komedieserier som ’Ugly Betty’ og ’Superstore’, men der er ikke meget at grine af i ’The Lost Bus’. Til gengæld får man pulsen gevaldigt op under flugten fra flammerne.
Varmen kan næsten mærkes på kroppen, og ilden bliver faktisk en figur i sig selv, når den bugter sig som en slange gennem enorme skovområder.
’The Lost Bus’ er et amerikansk heltekvad så klassisk, at det smager af Big Mac-menuen fra McDonald’s – det er lidt tomme kalorier, der ikke giver den store mæthedsfornemmelse i længden. Undervejs er man dog godt underholdt og sidder på kanten af sædet med et håb om, at alle kommer levende hjem.
Karakter: 🖤🖤🖤🖤
