Dorthe Nøhr Pedersen, Kasper Dam Mikkelsen

“Vi skal modarbejde den norm, der er kommet ind i vores samfund om, at det er helt normalt for en familie på landet at ende med tre biler”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

“Vi skal modarbejde den norm, der er kommet ind i vores samfund om, at det er helt normalt for en familie på landet at ende med tre biler”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I dagens episode af ’Den grønne elevator’ undersøger Ane Cortzen sammen med Dorthe Nøhr fra Movia og Kasper Dam Mikkelsen fra samkørselstjenesten Nabogo, hvordan den kollektive trafik kan være med til at gøre transportbranchen grønnere. Den vejer nemlig tungt i det samlede klimaregnskab.

Sponsoreret En del af serien:

Den Grønne Elevator

Podcasten er sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg

Det går op og ned i den grønne omstilling. Derfor inviterer vært Ane Cortzen i ’Den Grønne Elevator’ to topledere fra forskellige brancher ind og spørger, hvilke grønne fejl de har lavet, hvor hvordan vi kan lære af hinanden og hvordan man balancerer mellem profit og klimahandling. Så kom med indenfor til en tur op og ned, og måske op igen, i ’Den Grønne Elevator’.

Podcasten er optaget i The Brewery på AC Hotel Bella Sky.

Vært: Ane Cortzen
Produktion, klip og tilrettelæggelse: Mikkel Weinell, Mathilde Cortese Retsbo & Laura Aagaard Sørensen
Musik: Asger Bosendal

Behovet for transport er kun steget, og det samme gælder de klimaudfordringer, der følger med. I EU står personbiler for omkring 60 procent af den samlede CO2-udledning fra vejtransporten.

“Det er en udfordring for os, at du har en bilbranche, der bruger så mange reklamekroner. Du har en regering, der sænker registreringsafgiften, og du har en infrastrukturplan, der lægger den røde løber ud i form af nye motorveje,” fortæller Kasper Dam Mikkelsen fra samkørsels-app’en Nabogo.

Han har stiftet samkørselstjenesten for at supplere de gule busser og den kollektive trafik med mobilitetsløsninger, som gør det muligt at leve på landet uden at være afhængig af sin egen bil. Med Nabogo kan bilister nemlig fylde bagsædet, når de for eksempel er på vej i skole eller på arbejde, hvilket mindsker alenekørsel. 

“Slaget om at få folk over i samkørsel, kollektiv transport og cykling står i, at vi skal modarbejde den norm, der er kommet ind i vores samfund om, at det er helt normalt for en familie på landet at ende med tre biler,” siger Kasper Dam Mikkelsen ligeledes.

Dorthe Nøhr, direktør i Movia, mener også, at der skal en kulturændring til, hvis flere skal vælge kollektiv trafik frem for bilen. Derfor arbejder Movia tæt sammen med kommuner og regioner om at udvikle fleksible løsninger som flextrafik og at skabe letbaner og metroer i tætbefolkede områder som hovedstadsområdet.

Samarbejde er vejen frem

Movia havde imidlertid en del bekymringer og usikkerheder, da en teknikudvalgsformand i Roskilde Kommune ringede til Movia, og som den første kommune i Danmark bad om bybusser på el. En af Movias primære opgaver er nemlig, at busserne fungerer, som de skal. Og det gjorde dieselbusserne jo allerede.

“Vi var faktisk lige ved at misse det tog,” fortæller Dorthe Nøhr og forklarer, at de heldigvis valgte at samle alle parter i samme lokale for at finde en løsning.

“Det gjorde vi i begyndelsen af 2018, hvor politikerne forstod, hvorfor de virksomheder, der skulle købe busserne og få dem til at køre hver eneste dag, i virkeligheden var bekymrede. Men virksomhederne og Movia forstod også, at politikerne faktisk mente den grønne dagsorden rigtig, rigtig alvorligt.”

I de tyndt befolkede områder kan den kollektive trafik ikke køre med samme frekvens som i byerne. Målet er nu alligevel at have stærke busser, som helst skal tage de fleste passagerer med, hvor de er. For at sikre fleksible og gode muligheder samarbejder Movia også med samkørselsordninger som Nabogo.

”Det handler om, at vi bliver gode til at vise, hvordan du godt kan få et praktisk liv, selvom du ikke bruger din bil så meget, som du måske har gjort,” siger Dorthe Nøhr.

Hun og Kasper Dam Mikkelsen bliver i episoden enige om, at mere samarbejde i branchen er vejen frem. Og selvom der måske er langt til Nabogos ambition om på et tidspunkt at blive overflødige, er der alligevel håb for, at privatbiler i fremtiden bliver mere åbne for medpassagerer.

I dagens episode virker det til, at Dorthe Nøhr og Kasper Dam Mikkelsen er de helt rigtige at sætte sammen. De efterlader i hvert fald værten Ane Cortzen med en “frygtelig lyst til at løbe ned og tage bussen.”

I denne episode af ’Den Grønne Elevator’ kan du høre mere om, hvordan samarbejde og innovation i transportsektoren kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Podcasten er sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg.

Footer graphics