Man kan vist godt sige, at vi har en ægte dansk musiklegende på besøg i dette afsnit: Der er ingen over og ingen under Uffe ‘Guf’ Lorenzen! Han er nærmest blevet synonym med dansk psych-rock som frontfigur i bands som Baby Woodrose og Spids Nøgenhat, og han forstætter ufortrødent med at holde den syrede fane højt – senest med udgivelser i eget navn.
Uffe Lorenzen taler om hans måde at skrive musiktekster både på dansk og engelsk, om hvilke bands og kunstnere, der inspirerer hans skaberværk, og om hvordan han altid prøver at videreudvikle sin musik.
LÆS OGSÅ INTERVIEW: “Jeg trives nok også bedst i outsiderrollen. Hver gang det begynder at lugte af mainstream, bliver det angstprovokerende”
Og så er han selvfølgelig musikkender og giver os adgang til et skattekammer af garagerock, proto-punk og psykedeliske lyde – både fra den danske og internationale musikverden. Uffe Lorenzen fortæller anekdoter til en række numre, som han har valgt som sit livs soundtrack sætter ord på, hvad de betyder for ham.c
- Spids Nøgenhat – Mere lys
- Røde Mor – Lil’ Johnnys Mund
- Kraftwerk – The Robots
- Kliché – Havets Blå
- Kalashnikov – Skinnende Stål
- The Bevis Frond – High In A Flat
- Dead Moon – Walking on My Grave
- The 13th Floor Elevator – Roller Coaster
- Love – Signed Dc
- The Seeds – Bad Part of Town
- Cave Men – it’s Trash
- Hyldemor & Hans Vinding – Den gennemsigtige mand
- Estas Tonne – Internal Flight
- Scott Walker – The Old Man’s Back Again
- Robbie Basho – Blue Crystal Fire
- Uffe Lorenzen – Triprapport