‘Et Livs Soundtrack’ med Morten McCoy fra Bremer/McCoy: “En rigtig god melodi føles, som om den altid har været der. Og spørgsmålet er, om den ikke har det?”

‘Et Livs Soundtrack’ med Morten McCoy fra Bremer/McCoy: “En rigtig god melodi føles, som om den altid har været der. Og spørgsmålet er, om den ikke har det?”

Programmets gæst er den ene halvdel af den succesfulde duo Bremer/McCoy, som fortæller om og spiller numre, der har haft indflydelse på hans musikalske liv.

Musik En del af serien:

Et Livs Soundtrack

Hvem er din yndlingsmusikers yndlingsmusiker? Hvad lyttede de til som små? Eller da de skrev det der hit? I hvert afsnit af 'Et Livs Soundtrack' lærer vært Jacob Bogh en ny musiker at kende gennem de sange, som har formet dem og ikke mindst deres musiksmag,

Som den ene halvdel af Bremer/McCoy laver Morten McCoy musik, der på magisk vis føles, som om det står helt udenfor tid og sted. Men … hvad lytter man til for at komme frem til så rent et udtryk? Svaret er sjovt nok en masse musik fra Jamaica. Krydret med lyde fra både øst og vest.

To timer med intenst reggae-nørderi og nogle både dybe, fascinerende og uventede perspektiver på, hvad musik er. 

Bremer/McCoy, som består af Jonathan Bremer og Morten McCoy, har kendt hinanden, siden de var helt unge og fandt sammen som duo i 2012. De spiller melodisk og meditativ musik, som både passer til hverdagens tumult og de mere pulserende nattetimer.

Med udgangspunkt i det legende udgav de deres første album, ‘Enhed’, i 2013, som de indspillede på blot to dage. De ser sig selv som to meget forskellige mennesker, men på trods af det, er de altid enige om, hvad der fungerer i musikken, og hvad der ikke gør.

Tracklist:

  • Bremer/McCoy – Fortæl os om Begyndelsen
  • Modest Musorskij – Udstillingsbilleder
  • Ella Fitzgerald & Louis Armstrong – The Nearness of You 
  • Jan Johansson – Emigrantvisa 
  • The Slackers – Shankbon
  • Ken Boothe – Artibella
  • Clement “Coxsone” Dodd – Jah Jah Version
  • Alton Ellis – I’m Still In Love With You Girl
  • Anthony Johnson – I’m Coming Home
  • Barrington Levy – Man Give Up
  • Hugh Mundell – Oh How I Love H.I.M.
  • Sizzla – Clean Up Your Heart
  • Mulatu Astatke featuring Feqadu Amde Mesqel – Munayé
  • Franco & T.P.O.K – Kincione
  • Bremer/McCoy – Højder


Find mere om
Footer graphics