Hvorfor får man ikke et brev fra Dronningen, når man bliver voksen? Og hvornår bliver man egentlig voksen? Altså sådan rigtig voksen? Adam Duvå Hall er begyndt at trylle mønter ud af ørerne, men betyder det, at han er blevet voksen eller bare gammel? Er det måske i virkeligheden én og samme ting? Hvorfor er der ingen, der triller tommelfingre længere? Og hvor kommer Djengis Khan, Karl Marx og en mad med leverpostej ind i billedet?
‘Den Gyldne Middelvej’: Hvornår er man for voksen til at være ung?
Adam Duvå Hall, Le Gammeltoft og Nicholas Kawamura diskuterer voksenlivets udfordringer i denne hyggelige samtalepodcast. For hvornår bliver man sådan rigtig voksen?
Den Gyldne Middelvej
Hvordan finder vi mennesker balancen i en sort-hvid hverdag, hvor vi skal gøre karriere, stifte familie og leve sundt, men ikke for sundt, mens vi samtidig får plads til en god øl i gode venners selskab? Handler det i virkeligheden bare om at finde den gyldne middelvej? Hvis den altså overhovedet eksisterer? Og hvis man vil finde den, hvor skal man så starte med at lede?
Lyt med, når de tre gamle venner og kollegaer, Le Gammeltoft, Nicolas Kawamura og Adam Duvå Hall prøver på at finde svarene over en øl, der i sig selv er lidt af en gylden middelvej.
Programmet er præsenteret af Royal Økologisk 2,3%.