Emil orgi-e

‘Bollemusik’ med Orgi-E: “Folk sender os snapchats, hvor de knepper eller er nøgne. Det er ret skørt”

‘Bollemusik’ med Orgi-E: “Folk sender os snapchats, hvor de knepper eller er nøgne. Det er ret skørt”

Værterne Ditte Giese og Peter Stenbæk tager os med ind i den forførende musik og laver en spilleliste med den ultimative forførelsesmusik undervejs. I dag med Suspekts Orgi-E der gerne knepper dig til techno.

Livsstil En del af serien:

Bollemusik

Ditte Giese og Peter Stenbæk er værter for denne podcast, som handler om det musik, som vi har sex til. Der er romantik og erotik over hele linjen, når skiftende gæster spiller deres yndlings-bollemusik.

Det bliver varmt og frækt, når rapperen Emil Simonsen, bedst kendt som Orgi-E eller Klamfyr, fra Suspekt gæster ‘Bollemusik’. En mand der på alle måder står ved sit begær og sine voyeuristiske tendenser. Orgi-E fortæller om, hvordan det er at skrive tekster om at glo ind af kvinders vinduer og at stå nøgen i lydboksen med piben i hånden og indspille numre som ‘Singlepik’ og ‘Knepper Dig Til Techno’. Der tales sexede voksne mænd og voksenbabyer, og hvornår man(d) regnes som voksen.

Det bliver lige på og hårdt med masser af sexet hiphop, r’n’b og liderlige menneskedyr. Der er som sædvanlig kun en ting, som er absolut forbudt i ‘Bollemusik’: Sade! Det er simpelthen for oplagt og for kedeligt. Alt andet erotik-musik er til afspilning og debat.

Dagens trackliste:

  • Macka Diamond: ‘Dye Dye’ (Emil)
  • Orgi-E: ‘Singlepik’ (Ditte)
  • Anita Baker: ‘Giving You The Best That I Got’ (Peter)
  • R. Kelly: ‘The Zoo’ (Emil)
  • Jooks: ‘Shh’ (Ditte)
  • Tonéx: ‘Again’ (Peter)
  • Jeremih, Lil’ Wayne & Natacha Mosley: ‘All The Time’ (Emil)
  • Den Gale Pose feat. Natasja & Szhirley: ‘Flere Ho’s (Part 2)’ (Ditte)
Footer graphics