NUFFER
Det sker ikke hver dag, at man falder over et nyt band, som man falder pladask for med det samme. Det bør heller ikke ske hver dag, må jeg hellere skynde mig at sige, for hvad ville det sjove så være ved det? Så ville man jo slet ikke have tid til at lytte til alt den gode musik, og faktisk kunne man godt fornøje sig de næste mange år med den musik, der allerede findes. Det er i hvert fald min holdning. Og den har jeg så tænkt mig at modsige nu, for her den anden dag opdagede jeg bandet NUFFER. Et lille enmandsprojekt med en amerikansk guitarist, der kalder sig Taylor Nuffer (andre gange Jake Nuffer, det er lidt forskelligt).
Jeg opdagede ham egentlig, fordi han filmer sig selv hver dag og poster et nyt guitarriff på Instagram, men han har også udgivet et helt album i 2022, ‘A-OK’, og har siden da strøet forskellige singler ud med løs hånd. Vi er ovre i sovekammer-enden af indie-spektret med tydelige referencer til både Elliot Smith og Death Cab For Cutie, og melodierne er også deroppe af. Især på sange som ‘Penny’, ‘Round the block’ og ‘Deadbeat’. Det er ikke musik for Swifties og Hans Phillip-fans, der lige har fået balsam i håret, det er musik, som ikke lige har fået filet negle. Derfor river det så dejligt i ørene.
Mens det ennå er for sent
Han er en af Norges bedste forfattere, og det er der selvfølgelig mange, der er, men faktisk er han måske endda dén bedste. Det er jo bare min mening, men når man har skrevet en bog med titlen ‘Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv’, er man allerede foran på point. Tomas Espedal er altid dragende, og nu er han aktuel med en ny bog med den mundrette titel ‘Mens det endnu er for sent’. Her bevæger han sig væk fra det selvbiografiske, hvilket ellers er hans modus operandi, og kaster sig over kortere og længere tekster om fiktive karakterer i Norge, Polen, Rusland, Ukraine og Buenos Aires. Mere samfundskritisk og mindre selvoptaget, kunne man sige. Og dog, for karakteren Karel, der har skriveblokering, har visse ligheder med Espedal. Er det for meget for dig, kan man passende læse historien om Karl Heinz Edelman. Smag engang på det navn. Fantastisk.
Nick Caves hule
Nogle af jer vil nok kunne huske, at man tilbage i 2021-2022 kunne opleve Nick Cave-udstillingen ‘Stranger Than Kindness’ på Den Sorte Diamant i København. Det var på alle måder en succes, anmelderne var glade, og for fans kunne det nærmest ikke være bedre. Udstillingen, som Cave selv havde været med til at kuratere, bestod jo simpelthen af tusindvis (slag på tasken) af ting og sager fra Nick Caves eget liv: Private notesbøger, fotografier fra 80’erne, håndskrevne breve, skrivemaskiner, musikvideoer, praktisk talt alt. Der var endda en 1:1 replika af hans kammer fra hans sagnomspundne tid i Berlin. Den helt store attraktion var dog hovedpersonens eget skrivebord, fyldt med bøger og skrivemaskiner og notater. Det var næsten for godt til at være sandt.
Men hvorfor taler jeg om det nu? Jo, for nu kan man simpelthen genopleve udstillingen lige her på internettet, hvor Det Kongelige Bibliotek har lavet en virtuel version. Det fungerer ligesom Google Street View, og bortset fra et par tekniske småfejl, er det en stor anbefaling at besøge. Især Caves indtalte introduktioner til hver af udstillingens forskellige rum fungerer godt, fordi de er temmelig sjove. Om sin arbejdsdisciplin siger han blandt andet, at han altid har haft evnen til at sætte sig ned og udføre arbejdet, hvilket han har hørt, andre bøvler med – men, siger han, jeg var også hjulpet godt på vej af rigelige doser amfetamin. Se så at komme i gang (med udstillingen vel at mærke).
‘Stranger Than Kindness’ er her www.thenickcaveexhibition.com
Ugens af-befaling
Elgiganten. Jeg vil fraråde dig at besøge Elgiganten, uanset hvor svulstigt et tilbud de frister med her i novembers sidste weekend. Prøv at se, om du kan styre dig. Det kunne jeg ikke, og derfor blev jeg forleden lokket af et alt for godt tilbud på en støvsuger, netop som min gamle afgav sit sidste suk efter utallige reparationer (Nilfisk vil jeg i øvrigt også af-befale, navnlig deres tabermodel One). Selvom jeg havde tjekket på forhånd, at den pågældende model var på lager i den nærmeste Elgiganten, viste det sig, at der var sket en lagerfejl, og at de ikke havde den. Det tog mig en halv time i ventetidens skærsild, før jeg fik den information leveret af en medarbejder, der efter alt at dømme hadede sit job. Fordi det som bekendt er sæson for overforbrug og mersalg, fik jeg endda svært ved at forlade Elgiganten igen, idet de ville have mig til at skifte til 3 Mobil for at få yderligere nedslag på støvsugeren. Jeg måtte så minde medarbejderen om, at der jo for filan ikke var nogen støvsuger, og at jeg ikke havde tænkt mig at tage hjem uden den vare, jeg kom efter, men til gengæld med et nyt, dyrere mobilabonnement. Vanviddet har kronede dage i den butik.
